Gå til hovedindhold
112

Politiet: Rockere bortvist fra Skives natteliv

08-04-2018 KL. 10:18
Empty

Stock photo

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Flere patruljer fra Midt- og Vestjyllands Politi rykkede søndag nat ud i nattelivet i Skive, fordi det skabte utryghed, at en gruppe personer med banderelationer til rockergruppen Satudarah var blevet set udenfor et par af restaurationerne i Skive.

- Det var vores patrulje i Skive, der opdagede, at de stod og spillede barske udenfor restaurationerne, og det giver anledning til bekymring, så derfor valgte vi at sende endnu en patrulje og en hundepatrulje til Skive for at fortælle dem, at de ikke er velkomne på stedet, siger vagtchef Bjarne Askholm fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- De kom aldrig indenfor på restaurationerne, men de kom i et antal og med en facon, der gjorde, at de var utrygsskabende, uden at de dog lavede noget, og det er enhver restauratørs ret i samarbejde med politiet at sige, at her er en gruppe ikke velkommen, siger Bjarne Askholm.

- Gruppen forlod stedet uden yderligere anstalter, og vi har ikke hørt yderligere til gruppen i nattens løb, heller ikke andre steder i politikredsen, fortsætter Bjarne Askholm.

- Satudarah har været ved at starte noget op i Viborg, og det var en persongruppe tilhørende den gruppe, der blev set stående udenfor Havana og Zwei Grosse i nat klokken 01.45, tilføjer vagtchefen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland