Gå til hovedindhold
112

Politiet skal opklare årsag til voldsom brand: Ilden startede i køkkenet

17-06-2018 KL. 11:26
Empty

Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Præcis hvordan branden begyndte, da der i går udbrød brand i et stuehus på en nedlagt landejendom på Nannerupvej ved Jebjerg, står endnu ikke klart.

Men ifølge indsatsleder Jan Nygaard Christensen begyndte branden i husets køkken.

- Vi fik en melding om, at der var ild i køkkenet kort før klokken 17. Og vi formoder, at det er startet der. Men hvad årsagen er, har vi ikke noget bud på. Det skal politiet finde ud af, siger indsatslederen, der ikke kunne stille meget op i forhold til at redde selve stuehuset.

- Da vi ankommer til stedet, er huset fuldstændigt overtændt. Ilden stod ud af vinduerne hele vejen rundt, oplyser indsatslederen.

Branden var så voldsom, at der var fare for, at den ville sprede sig til de andre bygninger på den nedlagte landejendom.

- Men det lykkedes os at få branden slået ned ved at sætte massivt ind med udvendig slukning, fortæller Jan Nygaard Christensen.

Stuehuset stod imidlertid ikke til at redde.

- Det udbrændte fuldstændig, oplyser Jan Nygaard Christensen.

Der var en mandlig beboer hjemme under branden, men han kom ikke noget til ved branden.

- Han havde heldigvis nået at komme ud, siger indsatslederen.

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland