Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

Politiet trak stave ved demonstration ved udlændingecenter

19-04-2019 KL. 18:40
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Politiet har fredag trukket stave ved en demonstration ved Udlændingecenter Ellebæk mellem Allerød og Birkerød i Nordsjælland.

To personer er i den forbindelse blevet anholdt. Det oplyser Henriette Døssing, der er pressekonsulent ved Nordsjællands Politi.

- Vi havde bedt nogle af demonstranterne rykke tilbage og overholde den aftale, der var for, hvor de skulle stå, og da de ikke gjorde det, måtte vi trække stave.

- Men der er kommet ro på igen, sagde Henriette Døssing omkring klokken 17.

Der var omkring 200 personer til demonstrationen. Den startede klokkede 15.

Søren Warburg, der er arrangør af demonstration, er uenig i, at det var demonstranterne, der var skyld i uroen.

Han mener, at de overholdt afspærringen, og at politiet eskalerede situationen.

- Vi stiller en blokade ved indgangen til Ellebæk. Politiet sætter til at starte med to bidske hunde og trækker kniplerne.

- Det gengælder vi med sang og klap på grydelåg. På et tidspunkt hiver de en demonstrant ud fra demoen og lægger ham på jorden. Efterfølgende trækker de kniplerne for et par andre demonstranter.

- Det var ret voldsomt og en fuldstændig unødvendig eskalering fra politiets side, siger Søren Warburg.

Udlændingecenter Ellebæk er en lukket institution omgivet af hegn og pigtråd.

Der bor afviste asylansøgere, som ikke har gjort noget kriminelt, men ikke vil forlade landet. Centret ligger inden for Sandholmlejrens område.

Demonstrationen havde som formål at lægge pres på Kriminalforsorgen, der driver centret, for at skabe bedre forhold for de afviste asylansøgere.

Demonstrationen sluttede omkring klokken 18.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

112

Brandårsag er umulig at opklare: »Selv jernrørene var smeltet« Brandårsag er umulig at opklare: »Selv jernrørene var smeltet«

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland