Gå til hovedindhold
112

Politiets teknikere har fundet årsagen til storbrand i påsken

09-04-2018 KL. 10:54
Empty

Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Brandårsagen til den store brand på Hesthøjvej i Roslev er fundet, og branden var ikke påsat.

En brand hos Wiking Gulve, som var svær at slukke, og hvor en af de store lagerhaller nærmest forsvandt fra jordens overflade. Brandfolkerne måtte kæmpe med ilden i over 30 timer.

Efter at teknikere både fra politikredsen og udefra fredag havde undersøgt stedet, meddelte de, at de havde fundet årsagen til branden.

Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

Den korte udgave er, at det er en fejl i et el-skab.

Den noget længere udgave er, at der i skabet er en frekvensomveksler, som er med til at blæse træspåner fra produktionen ud i siloerne. En køler, der sad sammen med, var smeltet helt ned og derfra gik der en såkaldt lysbue ud i el-systemet. En lysbue kan i princippet starte en brand andre steder end der, hvor den egentlige fejl er.

- I hvert fald er det årsagen, og det medfører, at det helt og aldeles kan afkræftes, at der skulle være tale om en påsat brand. Der er alene tale om en fejl i el-systemet, siger politikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive.

Branden opstod skærtorsdag hos Wiking Gulve på Hesthøjvej i Roslev, og der har været problemer med at finde det såkaldte arnested for branden.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland