Gå til hovedindhold
112

Politiets travle weekend: Svindel, brand, trafikuheld og tyve, der løb med høreapparat

13-11-2017 KL. 17:59
Empty

Det er især trafikale problemer, som lokalpolitiet har taget sig af i weekenden. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Politiet havde en lang stribe sager at tage ud til i weekendens løb.

Stjal skuldertaske og høreapparat

Ved et indbrud på Porshøjvej i Skive lykkedes det tilsyneladende kun for tyven at slippe af sted med en sort skuldertaske og et høreapparat, selv om hele beboelsen var rodet godt og grundigt igennem. Indbruddet blev meldt til politiet lørdag af stedets beboer, en 88-årig kvinde, oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Hytte brændt ned

Et skur på cirka 20 kvadratmeter brugt som jagthytte på Ulkærvej ved Fly er brændt ned, uden at nogen opdagede selve branden. Men ejeren kunne søndag anmelde til politiet, at jagthytten var brændt ned - og at der ikke længere var ild. Hvornår branden har fundet sted, vides ikke, og heller ikke hvorfor den er opstået, oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Dyr cykel stjålet

En dyr cykel, en mountainbike, til en værdi af 30.000 kroner, er blevet stjålet ved et indbrud i en kælder på Nørregade i Skive. Cyklen er mintgrøn og af mærket »Trek«. Ud over cyklen blev der også stjålet lidt værktøj og indbo, oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Klapstole og bord stjålet

Fra en svalegang til en lejlighed i Thinggade i Skive kom der kort efter midnat natten til lørdag anmeldelse om, at der var stjålet et klapbord og to klapstole til en samlet værdi af 300 kroner. Desuden var der urineret op ad hoveddøren ind til lejligheden, oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Indbrud i sommerhus

I et sommerhus på Rimmervej i Nordsalling har der været indbrud, hvor der blandt andet er stjålet et fladskærms-tv og lidt værktøj og måske mere, oplyser lokalpolitiet i Skive. Man har fået en dør ind til huset op.

 

Tøj og fiskeudstyr stjålet

For godt en uge siden - i forrige weekend - blev der ved et indbrud i en garage i Nørre Alle i Skive stjålet tøj og fiskeudstyr for en værdi af 10.547 kroner. Det blev først anmeldt til politiet i denne weekend, oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Dyre lamper og vaser stjålet

Ved et indbrud i en villa på Vesterled i Skive mellem lørdag klokken 14 og søndag klokken 12 er der stjålet PH-lamper og Kähler-vaser og måske mere. Værdien er ikke gjort op, oplyser lokalpolitiet i Skive. Hele huset har været rodet igennem.

 

Kabinescooter stjålet

En kabinescooter parkeret ud for marineforeningens lokaler i Glyngøre blev søndag mellem klokken 10 og 12.10 stjålet. Ejeren havde gemt nøglen til scooteren et sted ved scooteren, men åbenbart ikke godt nok. I hvert fald var nogle kørt med den, oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Uheld uden personskade

Søndag omkring klokken 16.30 skete der et færdselsuheld i krydset Ringvejen og Brårupvej i Skive. En 48-årig mand fra Skive ville svinge til venstre fra Ringvejen ind på Brårupvej, men han så sig ikke godt nok for. I hvert fald overtrådte han sin ubetingede vigepligt og kørte ud foran en anden bil, der kørte i modsat retning. Den blev kørt af en 45-årig mand fra Haverslev. Den 48-årige fra Skive kom en tur på skadestuen i Viborg, men kun til tjek ifølge lokalpolitiet i Skive.

 

Bred lastbil ødelagde vejskilt

En bred lastbil - en såkaldt særtransport - ødelagde mandag morgen klokken 04.50 et vejskilt og otte kantpæle, oplyser lokalpolitiet i Skive. Politiet fik stoppet lastbilen lidt senere,og talte derefter op, hvor meget den havde lagt ned.

- Chaufføren erkendte med det samme at have påkørt skilt og kantpæle, og derfor kan man undre sig over, at han bare kørte videre, siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive. Der var tale om en 30-årig mand fra Juelsminde. Der kan forventes både bøde og et krav om erstatning.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland