Lokalt

Politikere slår alarm: -Der skal kystsikres nu

Også i de indre farvande i Danmark er der behov for kystsikring.

Karsten Villadsen fra Rødding slår alarm over kyststrækningen i Vestsalling, der visse steder er ved at blive »spist« med op mod en halv meter om året.

- Det er noget, der over tid er ganske alvorligt, siger Karsten Villadsen, der desuden er kandidat til byrådet for Venstre.

I går havde han inviteret sine partikollegaer, kystsikringsordfører Thomas Danielsen og regionsmedlem i Midtjylland Harry Jensen (V), på besøg for at se på forholdene.

Ved den lille sø Fodmosen ved Vadum Strand har vind og vejr bidt sig så meget ind i skrænten, at Fodmosen er alarmerende tæt på at gå i ét med Limfjorden, hvis ikke der sker noget. Hvis det fortsætter med storm og høj vandstand, er det bare et spørgsmål om tid. - Om det sker om en måned eller til næste år, ved vi ikke, siger Bent Nielsen, formand for grundejerforeningen. Han er ked af, hvis man ikke længere kan gå rundt om søen som rekreativt område.

Søen Fodmosen i venstre side af billedet går snarti ét med Limfjorden, der »spiser« sig ind på kysten.Foto: Peter Welander