Gå til hovedindhold
Lokalt

Politikere tilfredse med redegørelse om Christina-sagen: Skives borgmester afviser kritik i tv-program

13-10-2020 KL. 12:52
Empty

Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I tv-programmet »Mishandlet og svigtet«, der blev sendt på TV 2 mandag aften, blev der rettet skarp kritik af Skive Kommune og kommunens håndtering af sagen om mishandlede Christina Egebjerg Jensen.

Et af kritikpunkterne var, at politikerne i flere forskellige udvalg ikke fik de afgørende informationer om vold og brug for hjælp på krisecenter, som Christina Egebjerg Jensen flere gange havde bedt om.

De ting fremgår i hvert fald ikke af den syv sider lange skriftlige redegørelse, som socialchef Heidi Becker-Rasmussen fremlagde for politikerne.

Men dagen derpå afviser borgmester Peder Christian Kirkegaard (V), at forvaltningen og socialchefen har svigtet i sagen. Og han afviser også, at noget skulle være fejet ind under gulvtæppet.

- Nej, jeg mener ikke, at socialchefen eller forvaltningen har forsømt deres opgave, for udover den skriftlige redegørelse har udvalgene også fået mundtlige informationer i forbindelse med redegørelsen, og min fornemmelse er, at medlemmerne af udvalgene er tilfredse med den redegørelse, de har fået, siger Peder Christian Kirkegaard (V).

I tv-programmet bliver det ikke fortalt, at der også er givet mundtlige informationer fra Heidi Becker-Rasmussen til udvalgene, og det står hen i det uvisse, hvad der er blevet sagt, da ingen af politikerne vil udtale sig om sagen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland