Gå til hovedindhold
Ritzau Politik

Politikere trodser Trump: Siger nej til at hjemtage IS-krigere

17-02-2019 KL. 12:00
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det er helt udelukket, at Danmark kan hente IS-krigere hjem fra Syrien.

Så klar er meldingen fra både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre, efter at USA's præsident, Donald Trump, har opfordret europæiske allierede til at hjemtage tilfangetagne IS-krigere og stille dem for en domstol.

- Det bliver ikke aktuelt, så længe vi har noget at skulle have sagt. De har for lang tid siden forspildt deres mulighed for dansk statsborgerskab. De er ikke længere danskere i mine øjne, siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.

Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører i Venstre, stemmer i.

- Det er nogle af de farligste mennesker på jorden, og dem skal vi ikke have tilbage, siger han.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, tøver heller ikke og afviser pure Donald Trumps opfordring. Hun mener, at IS-krigerne skal retsforfølges lokalt.

- Det er Danmarks opgave at hjælpe med, at der bliver opbygget et retssystem og et fængselsvæsen lokalt, og så må de her personer udstå deres straf i de lande, hvor de har begået kriminaliteten, siger hun.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland