Gå til hovedindhold
112

Politirapporten: 89-årig skubbet og bestjålet i butik

30-11-2019 KL. 11:48
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Ældre kvinde fik stjålet pung i Rema 1000

Tirsdag omkring klokken 11.30 fik en 89-årig kvinde fra Skive stjålet sin pung, da hun handlede i Rema 1000 i Nørregade i Skive. Lokalpolitiet i Skive oplyser, at den ældre kvinde stod ved mejeriprodukterne, da hun blev skubbet af en anden kvinde. Efterfølgende manglede hun sin pung med indhold til en samlet værdi af 400 kroner. Pungen lå i en lærredspose. Det oplyser lokalpolitiet i Skive. Politiet følger op på sagen.

 

Hævnaktion: Ung mand opsøgt i sommerhus og udsat for hærværk

En 25-årig mand fra Simested nær Aalestrup vågnede klokken 01.03 natten til torsdag, fordi han hørte ruderne i sin bil blive knust. Bilen holdt parkeret uden for et sommerhus ved Sandkrogen i Virksund. Lokalpolitiet i Skive oplyser, at den unge mand fortalte, at han havde et uafsluttet vendetta med en håndfuld personer. 200 meter fra stedet fandt politiet en bil med tændt motor, hvor en 21-årig mand fra Aalestrup sad bag rattet. Han var påvirket af narko. Derfor blev han sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand. Betjentene fandt desuden en foldekniv med en bladlængde på 11 centimeter. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af våbenloven. Det oplyser politiet, som også fortæller, at betjentene har ledt efter flere personer i området. Den unge mand blev ikke sigtet for hærværks-delen.

 

31-årig påvirket mand taget med skunk i bilen

Klokken 00.38 natten til torsdag stoppede politiet en 31-årig mand fra Nykøbing Mors, da han kørte bil i Søndergade i Vinderup. Lokalpolitiet i Holstebro oplyser, at en narkotest gav udslag for, at den 31-årige mand var påvirket af cannabis. Politiet fandt desuden 17 gram skunk i bilen.

 

Slagsmål på Theaterpladsen

Onsdag klokken 17.46 blev politiet kaldt til Theaterpladsen, hvor flere brugere af værestedet ifølge anmeldelsen var i et slagsmål. Da politiet ankom til stedet fik de sendt fire personer i hver deres retning. Det drejer sig om en 42-årig kvinde og tre mænd på henholdsvis 32, 49 og 56 år, som alle er fra Skive. De fire personer blev ikke sigtet for deres højlydte adfærd på Theaterpladsen. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Kay Bojesen-abe stjålet

En 63-årig kvinde har meldt til politiet, at der har været indbrud i hendes hjem på Højlundsvej i Skive fredag 15. november. Her blev en Kay Bojesen-abe til 800 kroner stjålet, mens kvinden var ude med en skraldepose. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Lommelygte stjålet fra sommerhus i Ejsingholm

I tidsrummet fra 20. til 27. oktober var der indbrud i et sommerhus på Lerskrænten i Ejsingholm. Lokalpolitiet i Holstebro oplyser, at tyven fandt husets nøgle i et redskabsrum. Derfor kunne han let låse døren op, inden han tog en lommelygte med fra huset.

 

Tyverier fra to biler i Lem

I tidsrummet fra onsdag til torsdag var der indbrud i to biler i Lem. Det ene foregik på Ringvej, hvor en ulåst Peugeot 308 fik stjålet et mindre kontantbeløb. Også på Ahornvej fik en bil besøg af en ubuden gæst. Det drejer sig om en Fiat, hvor der blev taget en sort mobiloplader til en værdi af 100 kroner. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Ung mand taget med narko

En 23-årig mand fra Skive fik torsdag aften en sigtelse for at være i besiddelse af narko. Klokken 17.59 stoppede politiet en bil i Christiansgade i Skive, hvor den 23-årige sad som passager. Han havde 1,3 gram hash på sig. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Politiet holdt øje på diskoteker

Natten til fredag var politiet til stede på to diskoteker og et enkelt værtshus for at tjekke alderen på stedernes gæster. Det har politiet gjort flere gange i den seneste tid - og der var endnu en gang ikke noget at komme efter på de forskellige steder. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland