Gå til hovedindhold
112

Politirapporten: Bilist torpederede plankeværk og lyskasse og endte på siden i have

11-10-2019 KL. 06:06
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Bil ramte plankeværk og lyskasse og endte på siden i have

Det kunne være endt helt galt for en 24-årig kvinde fra Rødding, da hun onsdag klokken 11.39 kørte galt på Nyholmvej i Volling. Lokalpolitiet i Skive oplyser, at hun af uforklarlige årsager kørte ud i rabatten. Derfra ramte hun først skråningen til en have, inden hun tog hele plankeværket og en lyskasse. Bilen endte på siden i den sydlige del af en have. Ifølge politiet slap kvinden uskadt.

 

Dæk på tre biler skåret op

Natten til onsdag blev der begået hærværk mod tre biler holdende på Rosenhaven i Jebjerg. Lokalpolitiet i Skive oplyser, at en Citroen C1 havde fået skåret højre fordæk op. Meget værre gik det for en anden bilejer, som fik skåret samtlige dæk op på sine to biler, en Opel og en Renault. Politiet formoder, at der ligger noget personligt bag hærværksepisoden, så der bliver arbejdet videre med sagen.

 

Knallertkører med passager blev sigtet

Onsdag klokken 16.25 opdagede en patrulje en knallert på Sundsørevej ved Thise. En 38-årig mand fra Breum kørte knallerten uden styrthjelm og forsikringer på køretøjet. Derudover havde han en passager bag på, en 37-årig mand fra Aars, som også kørte uden styrthjelm. Den 38-årige endte altså med tre sigtelser, mens den 37-årige slap med to. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

25-årig kørte uden kørekort

Onsdag klokken 20.25 stoppede politiet en 25-årig mand fra Næsby på Fyn, fordi han kørte bil på Herningvej i Skive, selv om han ikke havde noget kørekort. Lokalpolitiet i Skive oplyser, at den 25-årige ikke havde fået generhvervet kørekortet. Han bliver derfor sigtet for at køre bil uden kørekort.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland