Gå til hovedindhold
112

Politirapporten: Drenge opdagede brand og heste forsvandt

18-06-2019 KL. 06:15
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Drenge opdagede brand i skur

Fredag klokken 14.10 opdagede nogle drenge, at der var ild i et skur på et grønt område på Irisvej i Stoholm. Ifølge lokalpolitiet i Viborg slukkede drengene selv ilden. Politiet fandt tørre blade og et afbrændt heksehyl på området tæt på skuret.

Ilden bredte sig til et område på 10 gange fem centimeter.

 

42-årig kørte uden kørekort

En patrulje standsede en 42-årig mand fra Hvidbjerg fredag klokken 06.40, da han kørte sin Citroën Berlingo på Rønbjergvej. Ifølge lokalpolitiet i Skive kørte han, mens han havde fået frakendt kørekortet.

Derfor endte han med en sigtelse.

 

Tyv løb med løbebåndet

Fra et aflåst, fælles kælderrum i Vestergade, Skive, er det lykkedes en ukendt tyv at stikke af sted med løbebånd uden at vedkommende er opdaget.

Tyveriet er sket på et tidspunkt mellem mandag og torsdag i denne uge.

Løbebåndets værdi er 4000 kroner, oplyser politiet.

 

Hærværk på bil

En 50-årig kvinde fra Skive har anmeldt hærværk på sin bil til politiet.

Bilen, en Opel Astra, stod parkeret på Bjarkesvej, og hærværket er sket i tidsrummet mandag klokken 14 til tirsdag klokken 7. Der er ridser i dørpanel og buler i højre bagside, og skaderne er værdisat til 6000 kroner, oplyser politiet.

 

Spritkørsel på knallert i Brårupgade

Klokken 02.53 natten til fredag anholdt politiet en mand på knallert, som nu er sigtet for spritkørsel i Brårupgade.

Manden er 41 år og fra Skive.

- Han bliver alkometertestet til over det tilladte, fortæller politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

Manden blev derfor taget med til en blodprøveudtagning.

 

Heste forsvandt

En lidt mystisk sag har udspillet sig på Overmarkvej ved Højslev.

To heste forsvandt fra deres indhegning på et tidspunkt mellem onsdag klokken 21 og torsdag morgen klokken 6.

- Ejeren konstaterer, at hegnet er klippet to steder, fortæller Niels Bach fra lokalpolitiet.

Ejeren, en 34-årig kvinde, opsporede dog selv hestene torsdag middag hos en nabo på samme vej, og det ser ud til, at sagen er lukket med det.

 

Knallert påkørte bil

Politiet i Skive var torsdag ved 17-tiden i Nykøbing, hvor en mand på en sort knallert havde påkørt en bilist ved indkørslen til Lidls p-plads i Grønnegade.

Det skete med så stor hastighed, at bilens forrude revnede, og knallertføreren kørte derfra uden at give sig til kende, oplyser Niels Bach fra Skives lokalpoliti.

Bilisten er en 54-årig mand fra Oddense.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland