Gå til hovedindhold
112

Politirapporten: Hest på springtur og fire dæk skåret op

29-06-2020 KL. 12:58
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Hest nåede syv minutters springtur

Fredag aften stak en hest af fra Skive Rideskole på Flyvej. Klokken 18.20 stak hesten af, men det blev en kort springtur for den røde hest med sadel. Allerede syv minutter senere var den tilbage på rideskolen. Lokalpolitiet i Skive oplyser, at hesten blev indfanget af sin ejer - og at der ikke var trafikale problemer.

 

Fire dæk skåret op på bil

I tidsrummet fra torsdag til fredag var der hærværk på en bil, som holdt på Mosevej i Vinderup. Alle fire dæk var skåret op, og lokalpolitiet i Holstebro formoder, at der er brugt en kniv til det.

 

23-årig kørte med alkohol i blodet

Klokken 00.13 natten til lørdag stoppede politiet en 23-årig mand fra Junget, da han kørte en Toyota Aygo på Skivevej nær Roslev. Der var dog to problemer. Den unge mand havde drukket for meget alkohol til at køre bil, og han har intet dansk kørekort. Derfor blev et familiemedlem, en 24-årig kvinde, sigtet for at lade den unge mand køre sin bil.

 

Indbrud hos Skive Jagtforening

I tidsrummet fra tirsdag til fredag var der indbrud hos Skive Jagtforening på Bjørnevej. Ukendte gerningsmænd sparkede døren til et metalskur i stykker, hvorefter der blandt andet blev stjålet to 11 liters letvægtsflasker og en motorsav. Det stjålne har en værdi af 20.000 kroner. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

 42-årig kvinde kørte uden kørekort

Søndag klokken 20.05 stoppede politiet en 42-årig kvinde fra Karup, da hun kørte bil nær Vinderup. Lokalpolitiet i Holstebro oplyser, at kvinden kørte uden kørekort.

 

Speedbåd stjålet fra virksomhed

I tidsrummet fra torsdag til fredag stjal ukendte gerningsmænd en speedbåd og en trailer fra Pinholt Metal Working på Hjortevej i Skive. Speedbåden er med en 125 hestes motor. Båden var på en trailer, som har registreringsnummer SY 47 48. Politiet hører gerne fra personer, der har informationer om båd eller trailer. Det kan ske på telefon 114.

 

28-årig kvinde kørte uden kørekort

Klokken 02.45 natten til lørdag stoppede politiet en 28-årig kvinde fra Højslev i en bil på parkeringspladsen ved en tankstation på Sdr. Boulevard i Skive. Kvinden havde tidligere fået sit kørekort administrativt inddraget, så hun blev sigtet for at køre bil uden kørekort. Det oplyser Skive Politi.

 

Indbrud på kursuscenter

I tidsrummet fra fredag eftermiddag til lørdag formiddag var der indbrud hos Virksund Kursuscenter på Livøvej. Flere indendørs døre var opbrudt, men man har endnu ikke konstateret, at noget er stjålet fra stedet. Lokalpolitiet i Skive oplyser, at der ikke er tegn på opbrud udefra, men at en udvendig nøgleboks var tom lørdag formiddag. Det kan derfor formodes, at tyven brugte en nøgle til at komme ind.

 

20 liter benzin stjålet fra båd

I tidsrummet mellem fredag middag og lørdag aften blev der stjålet 20 liter benzin fra en båd ved bådpladsen på Sandkrogen nær Højslev. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Anmeldelse om høj musik i Stoholm
Politiet fik torsdag klokken 20.40 en anmeldelse om høj musik ved Stoholm Skole. Anmeldelsen gik på, at der var fest ved bålhytten, men da politiet nåede frem, mødte de en gruppe unge i 13 til 14-års alderen, som drak sodavand. Lokalpolitiet i Viborg oplyser, at der på det tidspunkt heller ikke var høj musik

 

Sigtet for overtrædelse af brandlovgivningen

Politiet har sigtet en 62-årig mand fra Trandum for overtrædelse af brandlovgivningen. Det sker efter, at der tirsdag aften gik ild i nogle campingvogne på Tingvej i Trandum. Ilden opstod, da den 62-årige mand var ved adskille nogle campingvogne fra hinanden. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Sølvgrå varebil stjålet

En sølvgrå varebil af mærket Toyota blev natten til onsdag stjålet fra en adresse på Viborgvej. Varebilen var afmeldt og havde dermed ikke nogen nummerplader. Varebilen blev formentlig stjålet med den rette nøgle, oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

30-årig kørte med narko i blodet

Onsdag klokken 17.30 stoppede en patrulje en bil på Strandvejen i Skive. En 30-årig mand fra Mors sad bag rattet, og han blev testet positiv for både kokain og cannabis. Den 30-årige nægtede, men han blev altså alligevel sigtet for narkokørsel - og anholdt med henblik på at få taget en blodprøve. Men det var ikke det eneste, politiet forholdt sig til under den politiforretning. En 29-årig mand fra Salling var med som passager, og han blev fundet i besiddelse af 0,5 gram kokain og fem gram hash. På hans bopæl fandt politiet også 0,09 gram kokain og 1,99 gram hash. Det blev han sigtet for. Det oplyser Skive Politi.

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland