Gå til hovedindhold
112

Politirapporten: Indsamlingspenge stjålet, hundedyr cykel væk og sallingbo på narko i bil

21-03-2018 KL. 10:37
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Penge stjålet fra indsamlingsbøsse

En indsamlingsbøsse til en humanitær indsamling med lidt kontante sparemønter var udbyttet efter indbrud hos Kylling & Ko på Kirke Alle i Skive mandag lige før midnat. En rude i indgangsdøren blev smadret med en flise, hvorefter man trængte ind i forretningen - og altså endte med at stjæle indsamlingsbøssen, oplyser lokalpolitiet i Skive.

Varmekanon stjålet

I en staldbygning på Hedebyvej nær Roslev har der været ubudne gæster, der er kommet ind ad en uaflåst stalddør, hvorefter de har stjålet en varmekanon til en værdi af 1200 kroner, oplyser lokalpolitiet i Skive. Det er sket mellem fredag klokken 12 og mandag klokken 12.

Knallert-tyveri lykkedes ikke

Mandag aften omkring klokken 17.30 forsøgte to drenge på 16-17 år at stjæle en knallert ved havnen i Skive. Det lykkedes ikke, og efterfølgende forsøgte faderen til den dreng, der ejer knallerten, at finde de to formodede tyveknægte, men det lykkedes heller ikke. De to beskrives altså som 16-17 år, og den ene havde styrthjelm på, oplyser lokalpolitiet i Skive. 

Dyr mountainbike stjålet fra vindue

En Mountainbike med el-hjælpemotor er blevet stjålet fra udstillingsvinduet hos Mønsted Cykel og Motorcykel Service på Bredgade i Mønsted. Klokken 01.20 natten til onsdag lød der et enormt brag, da nogle smadrede ruden ind til forretningen og fjernede mountainbiken til en værdi af 25.000 kroner. En nabo blev vækket og tilkalder politiet, og desuden er der alarm på, så det nøjagtige tidspunkt kan fastslås, oplyser lokalpolitiet i Viborg.

Sallingbo stoppet i Viborg

En 34-årig mand fra Østsalling kørte natten til onsdag rundt i Viborg by, indtil han blev stoppet på Heibergs Alle i Viborg. Det viste sig, at nummerpladerne på bilen var stjålet, ligesom den 34-årige sallingbo ikke havde noget kørekort. Desuden var han både beruset og påvirket af narkotika, og derfor blev han anholdt og fik taget flere blodprøver, oplyser lokalpolitiet i Viborg. Han blev anholdt klokken 02.40 natten til onsdag.

Varmekanon stjålet

I en staldbygning på Hedebyvej nær Roslev har der været ubudne gæster, der er kommet ind ad en uaflåst stalddør, hvorefter de har stjålet en varmekanon til en værdi af 1200 kroner, oplyser lokalpolitiet i Skive. Det er sket mellem fredag klokken 12 og mandag klokken 12.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Lokalt

Efter kritik af ansættelser uden opslag: Politikere har fuld tillid til direktør Efter kritik af ansættelser uden opslag: Politikere har fuld tillid til direktør

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland