Gå til hovedindhold
112

Politirapporten: Købmand overraskede tyveknægte og gav politiet nye spor

11-09-2018 KL. 11:49
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

33-årig fik konfiskeret bil

Mandag klokken 18.07 standsede politiet en Peugeot i Engparken i Vinderup, oplyser lokalpolitiet i Holstebro.

Føreren var en 33-årig mand fra Vinderup.

- Alene i 2018 har vi stoppet ham tre gange, fordi han ikke har noget kørekort. Så vi konfiskerede hans bil, siger Knud Lauridsen fra lokalpolitiet i Holstebro.

 

Plæneklipper stjålet

Fra fredag til søndag blev der stjålet en plæneklipper af mærket Husqvarna fra en carport på Klokkedybet i Skive, oplyser lokalpolitiet i Skive.

Plæneklipperen har en værdi af 3500 kroner.

 

Flasketyve taget på fersk gerning

Skive Folkeblad skrev for et par uger siden om flasketyve hos Spar på Ørslev Klostervej i Hald.

Mandag omkring klokken 20.00 overraskede købmanden to mænd i færd med at klippe hegn op. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

- Købmanden så de to stikke af i en bil, som giver os nye gode muligheder for at fange tyvene, fortæller Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

 

28-årig kørte uden kørekort

Klokken 01.55 natten til tirsdag standsede politiet en 28-årig mand fra Vorupør, oplyser lokalpolitiet i Skive.

Den 28-årige mand kørte uden kørekort og blev standset på Brovej ved krydset Nautrupvej ved Roslev.

Det blev han sigtet for.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland