Gå til hovedindhold
112

Politirapporten: Kvinde mangler sin vielsesring efter frækt tyveri

20-09-2018 KL. 09:36
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Fiskerudstyr stjålet fra campingvogne

Klokken 00.15 natten til torsdag modtog politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud i mindst tre campingvogne ved Hagebro Kro på Holstebrovej.

Det oplyser lokalpolitiet i Viborg.

Campingvognene benyttes af lystfiskere, så det er fiskerudstyr, tyvene har fået med fra stedet.

 

Påvirket ung mand standset

Onsdag klokken 14.40 standsede politiet en 26-årig mand fra Vinderup, da han kørte på Sevelvej i Vinderup, oplyser lokalpolitiet i Holstebro.

Manden var påvirket af canabis, og man fandt desuden et gram hash på ham.

Han blev taget med på stationen for at få taget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt igen.

 

Vielsesring stjålet

Onsdag fra klokken 10.30-15.15 har der været indbrud i en landejendom på Trevældvej i Vinderup, oplyser lokalpolitiet i Holstebro.

Gerningsmanden kom ind ved at knuse en rude i en havedør.

Derefter blev der taget en vielsesring med navnet Bjarne skrevet og andre smykker.

Det er endnu ikke opgjort, om der blev stjålet andet.

 

31-årig stjal boxershorts

Onsdag klokken 10.07 blev en 31-årig mand taget i at stjæle et par boxershorts til en værdi af 300 kroner i Kvickly.

Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

Butikspersonalet holdt ham tilbage indtil politiet kom. Han erkendte, at han ikke havde betalt for varen, inden han ville smutte.

 

Tyveri fra byggeplads

I tidsrummet fra onsdag den 12. september til mandag den 17. september blev der stjålet værktøj fra en byggeplads på Præstegårdsmarken i Lem.

Der blev taget murskeer, et jordspyd og skruer, der til sammen har en værdi af 800 kroner.

 

Kontanter stjålet fra taske

Tirsdag fra klokken 13-16 blev der stjålet 900 kroner i kontanter fra en 20-årig kvindes taske, mens hun var i skole på Skive College.

Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Mand fundet med hash

Klokken 02.01 natten til torsdag standsede politiet en Porsche på Jyllandsgade, oplyser lokalpolitiet i Skive.

I bilen var der to personer, hvoraf den ene var en, de genkendte fra tidligere.

Det er en 34-årig mand fra Brande med tilknytning til Skive.

Han blev fundet med 1,73 gram hash på sig, som han blev sigtet for.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland