Gå til hovedindhold
112

Politirapporten: To rådyr på parkeringsplads og tyv stjal bøffer

14-02-2020 KL. 08:16
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

To rådyr forvildede sig op på parkeringsplads

Klokken 15.26 blev politiet kaldt til parkeringspladsen på Søndercentret i Skive. To rådyr havde forvildet sig op på parkeringsdækket. Skive Politi fortæller, at begge dyr var uskadte, men at de var bange. Både Dyrenes Beskyttelse, en Schweiss-fører og politiet var på stedet. Efter lidt snak frem og tilbage besluttede politiet, at de to dyr skulle have fred og ro til at komme ned fra parkeringsdækket igen. For at tjekke op på situationen blev en natpatrulje sendt til stedet - og på det tidspunkt var de to rådyr væk. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Butikstyv stjal 40 tykstegsbøffer

Fredag i sidste uge stjal en endnu ukendt mand omkring 40 tykstegsbøffer fra køledisken i Rema 1000 i Nørregade i Skive. Tyven puttede først kødet i sin indkøbskurv, hvorefter han lagde det i sin rygsæk. Efterfølgende smuttede han fra butikken uden at betale for kødet, der har en værdi af omkring 2000 kroner. Han beskrives til at være 20 til 25 år iført en mørk jakke, lyse bukser, mørke sko og en flerfarvet cap. Man kan kontakte politiet på 114, hvis man har en ide om, hvem det er. Politiet arbejder desuden videre med sagen - blandt andet ud fra videoovervågning fra butikken. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Indbrud i villa i Rønbjergparken

I tidsrummet fra 10. til 12. februar har der været indbrud i en villa i Rønbjergparken. Ejeren, en 67-årig mand, var ikke hjemme - men blev kontaktet af sine naboer, som kunne konstatere, at hele huset var endevendt. Det fortæller Skive Politi, som også har været på stedet. Der er endnu intet overblik over, hvor meget der er stjålet fra ejendommen.

  

48-årig mand sigtet for omfattende hærværk

Politiet har sigtet en 48-årig mand fra Salling for omfattende hærværk. Det sker efter en episode ved Røde Jord i Hindborg, hvor et nedlagt landbrug fik smadret 28 ruder. På overvågningsbillederne kunne man se en person gå med en hammer. Patruljen kunne genkende gerningsmanden - og derfor har politiet nu stillet den 48-årige sallingbo til ansvar for hærværket. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland