Gå til hovedindhold
112

Politirapporten: Snakkesalig papegøje forsvundet

26-05-2020 KL. 15:18
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Snakkesaglig papegøje forsvundet fra adresse

Torsdag klokken 21.00 fløj en grå Jaco Papegøje fra sin adresse på Søndre Dås i Skive.

Lokalpolitiet i Skive oplyser, at papegøjen har en rød hale, hedder Emma og er meget snakkesalig. Papegøjens ejer er en 53-årig kvinde. Man kan kontakte politiet på 114, hvis man ser papegøjen.

 

Ung mand sigtet efter afbrænding

Politiet har sigtet en 23-årig mand for overtrædelse af brandlovgivningen. Det sker efter en brand på en mark på Herningvej i Estvad sent torsdag aften. Den unge mand var i gang med at brænde noget affald af, men Nordtvestjyllands Brandvæsen slukkede bålet, da det vakte en del opsigt på det sene tidspunkt. Det er ulovligt at foretage den slags afbrændingen på det tidspunkt. Ifølge indsatslederen skal det foregå i tidsrummet mellem solopgang og solnedgang.

 

25-årig kørte ind i skilt og træ

En 25-årig mand fra Vinderup var ude for et solouheld klokken 03.34 natten til fredag. Den unge mand kørte en varebil på Holstebrovej ved Daugbjerg, og i en højresvingskurve fortsatte han ligeud i stedet for at følge vejen. Det resulterede i, at den 25-årige først påkørte et skilt, så et træ for til sidst at ende i rabatten. Lokalpolitiet i Viborg oplyser, at den unge mand ikke kom til skade under uheldet, og at der udelukkende skete materiel skade.

 

16-årig cyklist ramt af sidespejl

Onsdag klokken 15.30 blev en 16-årig cyklist væltet af cyklen, da han blev ramt af et bils sidespejl på Tisumvej i Rønbjerg. Cyklisten væltede og fik mindre hudafskrabninger. Bilisten kørte videre. Lokalpolitiet i Skive oplyser, at bilen er sort og muligvis er en mindre Peugeot. Man kan kontakte politiet på 114, hvis man så uheldet eller har anden kendskab til sagen.

Knallertkører mistede herredømmet og væltede

Søndag klokken 18.03 var en 64-årig mand fra Skive i et solouheld, da han kørte knallert på Ringvej Syd ved Dommerby. Ifølge lokalpolitiet i Skive mistede den 64-årige mand herredømmet over sin knallert, hvilket resulterede i, at han endte i rabatten, hvor han væltede af knallerten. Han blev bragt til kontrol på sygehuset i Viborg.

 

19-årig kørte påvirket af cannabis

Klokken 01.00 natten til mandag stoppede politiet en 19-årig mand fra Skive, da han kørte en Audi A6 på Brovej ved Harre. Den unge mand gav udslag for at være påvirket af cannabis. Derfor blev han anholdt med henblik på at få taget en blodprøve. Han blev også sigtet for narkokørsel. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Sulten tyv stjal stege fra Rema

Lørdag klokken 11.49 stjal en mand fire stege til en samlet værdi af 700 kroner fra Rema 1000 i Nørregade i Skive. Det viser overvågningsvideo fra butikken. - Vi er bekendt med manden identitet, så han kan se frem til at få besøg af politiet, siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

 

Fodboldmål og plexiglas ødelagt på Breum Skole

I tidsrummet fra onsdag til torsdag begik en eller flere ukendte gerningsmænd hærværk mod Breum Skole. Et fodboldmål var skåret op og 20 til 30 plexiglasrammer til posters var smadret på jorden. Det ødelagte har en samlet værdi af 1500 kroner. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

48-årig rejste uden billet

Mandag klokken 15.30 blev politiet kaldt til banegården i Skive, fordi en mand rejste med tog uden gyldig billet. Manden ville ikke oplyse sin identitet til billetkontrolløren, så politiet blev bedt om at assistere. Til dem gav han sine oplysninger. Det drejer sig om en 48-årig mand fra Holstebro. Han bliver ikke sigtet for noget, men det er i stedet et mellemværende mellem DSB og den 48-årige. Det oplyser Skive Politi.

 

16-årig taget i at stjæle sprut

Mandag klokken 15.45 modtog politiet en anmeldelse om, at personalet i Føtex i Skive tilbageholdt en ung mand. Den unge mand blev afsløret i at stjæle tre flasker spiritus, da alarmen lød ved kasselinjen. Det drejer sig om en 15-årig dreng fra Skive, som blev hentet af sine forældre. Politiet har oprettet en sag på hændelsen. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Fire DAO-pakker stjålet fra pakkeboks

I tidsrummet fra onsdag morgen til torsdag morgen blev fire DAO-pakker stjålet fra en pakkeboks på Kirke Alle i Skive. Der er ingen værdi på pakkerne, men Dansk Avisomdeling står som forurettede i sagen. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

20-årig kørte bil i fuld tilstand

En 20-årig mand fra Frederik skulle nok have ladet en anden person køre sin sorte BMW natten til lørdag. Klokken 01.38 stoppede en patrulje ham på Rybjergvej i Salling, og der viste det sig, at han var påvirket af en alkohol-promille over det tilladte. Den unge mand blev anholdt og fik foretaget en blodprøve. Han blev sigtet for spirituskørsel. Det oplyser Skive Politi.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland