Gå til hovedindhold
112

Politirapporten: Varebil stjålet fra forhandler og indbrud i Sportmaster

03-12-2019 KL. 06:17
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Varebil stjålet fra GR Biler

Torsdag klokken 22.55 blev en Ford Transit varebil stjålet fra GR Biler på Katkjærvej i Skive. Tyven tog ifølge lokalpolitiet i Skive bilens nøgle, som var i et nøgleskab på muren. Varebilen har en værdi af 250.000 kroner. Der er reklamer på bilen, som viser, at den tilhører firmaet Tømrer & Snedker Poul Bak. Bilens registreringsnummer er CB 84 679.

 

Indbrud i Sportmaster lørdag morgen

Lørdag klokken 06.32 brød en endnu ukendt person ind i Sportmaster i Nørregade i Skive. Lokalpolitiet i Skive oplyser, at vedkommende kastede en brosten ind gennem frontruden, inden han rodede i butikken. Personalet i Sportmaster har endnu ikke en opgørelse over det stjålne. Efter det uønskede besøg forsøgte hunde at finde frem til gerningsmanden.

 

Bordbænkesæt kastet i havnen

I løbet af weekenden har ukendte gerningsmænd kastet et bordbænkesæt fra Skive Søsportshavn i vandet. Der er sket skade for 1700 kroner. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

28-årig påvirket mand endte med tre sigtelser

Søndag klokken 21.35 stoppede politiet en 28-årig mand fra Breum, da han kørte bil på Furvej. Lokalpolitiet i Skive oplyser, at patruljen opdagede den unge mand på grund af høj fart. Tests viste, at han havde drukket for meget alkohol, og at han var påvirket af hash. Desuden havde han heller ikke noget kørekort. Det resulterede altså i tre sigtelser til den 28-årige mand.

 

Fire lamper til 60.000 kroner stjålet fra Hotel Skivehus

Fredag klokken 03.30 viste en mand og en kvinde sig på Hotel Skivehus. Her stjal de fire lamper fra vindfang og hall, inden de forsvandt igen. Lamperne har en samlet værdi af 60.000 kroner. Lokalpolitiet i Skive oplyser, at man kan se, at tyvene brugte værktøj til at få lamperne klippet ned.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland