Gå til hovedindhold
112

Politirapporten: Vold på Jægerkroen

07-10-2019 KL. 13:51
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

32-årig mand slået i ansigtet

olitiet modtog søndag en anmeldelse om vold i Skive.

Episoden fandt ifølge politiet sted klokken 06.05 natten til søndag på Jægerkroen i Skive.

En 32-årig mand fra Viby J anmeldte episoden.

- Han fortalte, at han havde fået flere knytnæveslag i ansigtet, og han har også fået skader forskellige steder i ansigtet, siger politikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive.

Politiet kender endnu ikke til det fulde forløb.

- Men vi arbejder videre med sagen, siger Lars Mikkelsen.

 

Undersøgelse efter brand i busskur

Fredag formiddag rykkede Nordvestjyllands Brandvæsen til en brand i et busskur på Skovbakken i Skive. Siden har politiets teknikere undersøgt brandårsagen. Lokalpolitiet i Skive oplyser, at der inden branden havde været en ukrudtsbrænder i spil - og at det formentlig er den, der var skyld i ilden.

 

Bildæk ødelagt

I tidsrummet fra torsdag til fredag var en bil på Gefionsvej i Skive udsat for hærværk. Lokalpolitiet i Skive oplyser, at der var boret et trailerøje ind i det ene dæk på bilen.

 

25-årig kørte påvirket af narko

Fredag klokken 21.19 stoppede politiet en 25-årig mand fra Højslev-området, da han kørte bil på Klostervej i Breum. Lokalpolitiet i Skive oplyser, at narkotesten gav udslag for både kokain og hash. Derudover blev han også fundet i besiddelse af 0,96 gram hash.

 

Taske stjålet fra bil på p-plads

Lørdag i tidsrummet fra 18.30 til 18.45 var der indbrud i en bil på parkeringspladsen ved Rema 1000 på Brårupvej i Skive. Lokalpolitiet i Skive oplyser, at der blev taget en rygsæk af mærket Fjällräven, som indeholdt nøgler og andre personlige ejendele. Den forurettede er en 51-årig kvinde fra Skive.

 

To sidespejle ødelagt

To biler er i tidsrummet fra lørdag aften til søndag eftermiddag blevet udsat for hærværk. Venstre sidespejl på begge biler blev knækket. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

53-årig mand taget for spritkørsel

Søndag klokken 17.08 stoppede politiet en 53-årig mand fra Skive, da han kørte bil på Egerisvej i Skive. Lokalpolitiet i Skive oplyser, at en alkometertest viste, at den 53-årige havde en for høj promille. Derfor blev han anholdt med henblik på en blodprøve.

 

To narkopåvirkede mænd endte i grøften

Klokken 02.38 natten til fredag blev en politipatrulje kaldt ud til Skivevej ved Tværmosevej nær Vinderup.

Her var en bil i nordgående retning endt i modsatte vognbane og tilsidst i grøften, fordi føreren havde mistet kontrollen.

Der var to mænd i bilen, men ingen af dem vil vedkende sig at have ført bilen.

Det skal politiets undersøgelser nu forsøge at klarlægge.

Vagtchef Knud Lauritsen fra Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at den ene mand er 34 år og fra Viborg.

En narkotest viste, at han var påvirket af amfetamin, og han har skullet afgive en blodprøve.

Den anden mand er 28 år og fra Grønland og var ligeledes narkopåvirket, ifølge testen.

Den 34-årige var desuden frakendt kørekortet, mens den 28-årige aldrig har haft et.

Den 34-årige bliver desuden sigtet for tyveri af to nummerplader, som han var i besiddelse af i bilen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland