Gå til hovedindhold
Debat

To politiske veje for Danmark

22-05-2020 KL. 14:31
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der er akut behov for, at vi igangsætter en række økonomiske tiltag, som kan bidrage til genopretning af Danmark efter Corona-krisen. Og der er to klart forskellige veje at gå. Regeringens støttepartier SF og Enhedslisten farer frem med krav om højere skatter og øgede offentlige driftsudgifter. En sådan politik ville være gift for genrejsning af de private virksomheder og dermed for flere jobs i hele landet. Venstre vil en ganske anden vej. Vi ønsker at stimulere dansk økonomi og jobskabelsen ved halvering af momsen, fremrykning af skatte- og afgiftslettelser samt indførelse af et skatte-, afgifts- og byrdestop.

Med Venstres forslag sætter vi gang i den indenlandske efterspørgsel, som bliver afgørende for at få Danmark sikkert gennem krisen. Men det er ikke kun den indenlandske efterspørgsel, der er vigtig. Vi skal også redde vores enorme eksport, der er forudsætning for danskernes varige velfærd. Ikke mindre end 845.000 danske jobs er afhængige af vores eksport. Derfor bør vi at lave en række ’genstartsteams’, der kan sætte ind i de enkelte erhverv med skræddersyede løsning, som rammer skiven og gød en positiv forskel. Derudover skal vi afsætte 750 mio. kr. til en målrettede indsats samt oprette en krisefond, hvor hårdt trængte eksportvirksomheder kan få adgang til private midler fra eksempelvis pensionsselskaber. De røde partiers vej med øget skattetryk er uansvarlig og kortsigtet i en situation, hvor den private sektor bløder. Venstres vej sikrer vores beskæftigelse og grundlaget for danskerne velfærd. To klare alternativer.

Kristian Pihl Lorentzen,

MF (V), Hermelinvej 4,

8643 Ans

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland