Gå til hovedindhold
Kultur

Populær tradition aflyst: 500 personer må finde et andet sted at spise

20-08-2020 KL. 10:44
Empty

Tour de Skive er en mangeårig tradition, hvor skibonitterne spiser forret, hovedret og dessert hos tre forskellige værter og derefter mødes i Skive Theater til fælles fest. Men med et deltagerantal på 500 bliver der ikke noget arrangement i januar 2021. Arkivfoto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der bliver muligvis lidt ekstra aktivitet på de lokale spisesteder lørdag 30. januar 2021.

Her havde 500 skibonitter nemlig allerede sat kryds i kalenderen til en aften med fest og en treretters menu i andres gode selskab.

Her skulle arrangementet Tour de Skive være løbet af stablen, men Jeanette Tanderup, Dalgas, der står for arrangementet, har nu måtte melde ud, at hun ser sig nødsaget til at aflyse det på grund af corona.

Folk fra Resen, midtbyen, Dalgas, Glattrup og Brårup skulle ellers have mødtes på kryds og tværs til forret, hovedret og dessert hos rekordmange værter i år for derefter at samles til en dansefest i Skive Theater.

For første gang skulle der have været 50 værter denne gang. Der plejer at være 35. Så det er brandærgerligt. Men med det forsamlingsforbud vi har nu, så kan jeg ikke se, at det kan lade sig gøre, og der er altså langt op til at måtte mødes 500 mennesker, siger Jeanette Tanderup.

- Og jeg vil ikke være med til at lave smittespredning, siger hun.

Hun kunne måske godt have set tiden an lidt endnu, men hun var kommet til et vigtigt tidspunkt i planlægningen.

- Jeg plejer lige nu at skulle sidde og lave fordelingen ved de forskellige værter, og det er et kæmpe arbejde, så derfor vælger jeg at træffe beslutningen nu, siger hun.

Men Jeanette Tanderup ærgrer sig gul og grøn over, at hun har været nødt til sende en aflysning ud i Facebook-gruppen Tour de Skive.

- Det er en mangeårig tradition, der nu bliver brudt af coronaen. Men jeg håber på, at opbakningen vil være lige så stor, når vi igen holder det den sidste lørdag i januar i 2022, siger hun.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland