Gå til hovedindhold
Ritzau Indland

Portugal krydser smittegrænse: Rejser kan frarådes

16-09-2020 KL. 22:00
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Portugal har de seneste to uger gennemsnitligt registreret 33 nye smittede per 100.000 indbyggere om ugen.

Det viser tal fra Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol (ECDC).

Det kan betyde, at Udenrigsministeriet torsdag føjer Portugal til listen over lande, hvortil ikke-nødvendige rejser frarådes.

Udenrigsministeriet opdaterer hver torsdag sine rejsevejledninger.

Udenrigsministeriet baserer sine rejsevejledninger på en kombination af landenes egne indrejserestriktioner, antallet af nye smittetilfælde i landet, og hvordan landet tester sine borgere.

Udenrigsministeriets udgangspunkt er, at ikke-nødvendige rejser til et land frarådes, hvis landet registrerer mere end 30 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere om ugen.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland