Gå til hovedindhold
Debat

Positiv klimavision fra landbruget

22-03-2019 KL. 12:08
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Danske landmænd er blandt de dygtigste i verden. De og vi har skabt en fødevareeksport, som gør Danmark stærkt og finansierer vores velfærdssamfund.

Men der er også problemer med lav indtægt for den enkelte landmand og høj gæld. Samtidig efterspørger både forbrugerne og ikke mindst vi politikere, at vi får gjort noget ved klimaproblematikken, hvor fødevareproduktion står for en betydelig udledning af klimagasser.

Jeg er ikke i tvivl om, at dansk landbrug og landmænd har evnerne til at lave endnu mere klimavenlige produkter, som også forbrugerne vil købe til en høj pris. Derfor er klimaindsats også lig med indtjening.

Jeg er meget glad for, at både Arla, Danish Crown og senest landmændenes egen organisation, Landbrug og Fødevarer, nu kommer med visioner om en helt klimaneutral produktion i fremtiden. Det viser, at det er vejen at gå. Også helt kommercielt.

Radikale Venstre vil gerne være med til at sætte skub i den udvikling, for der ikke er tvivl om, at det forudsætter en statslig medfinansiering og fokus på forskning og udvikling fra statens side.

Radikale er klar til at foretage de prioriteringer. Det vil være til gavn for klimaet, men også for dansk landbrug.

Tak til Landbrug og Fødevarer, Arla og Danish Crown for at kaste sig ind i klimakampen. Det er meget opløftende.

Andreas Steenberg,

landdistriktsordfører, (R),

valgt i Skive-kredsen,

Christiansborg,

1240 København K

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Lokalt

Kulturministeren ændrede ikke syn på gelænder: Det er vigtigt at se gravhøj som kulturarv Kulturministeren ændrede ikke syn på gelænder: Det er vigtigt at se gravhøj som kulturarv

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland