Lokalt

Poul leder efter pigen, han var indlagt sammen med for 70 år siden

Poul G. Nielsen var to og et halvt år, da han blev indlagt på Krabbesholm Sanatorium med tuberkulose i 1951. Derfor er det også kun brudstykker af opholdet, han husker.

- Jeg kan huske om aftenen, hvordan uglen tudede, og tårnuret slog. Det var uhyggeligt, syntes jeg.

Han husker også sygeplejersken Frk. Andersen.

- Frk. Andersen var en engel. Hun var simpelthen så god ved os, fortæller han.

Og så husker han Lisbeth, sengekammeraten i nabosengen. Begge småbørn var indlagt med tuberkulose på sanatoriet, og nu kunne Poul G. Nielsen, Hald Ege, godt tænke sig at vide, hvad der egentlig blev af hans legekammerat fra dengang.

Et af de stærkeste minder, han har om Lisbeth, er, dengang hun med et stykke legetøj kom til at slå den kuppelformede lampe over vasken på stuen i stykker, så den splintredes i tusinde stykker.

- Så var det slut med legetøjet et stykke tid, mindes han.

Poul G. Nielsen drømmer om at få skrevet sine egne barndomserindringer om at være et barn i 1950’erne, og da han for nogle dage siden sad og bladrede i morens gamle fotoalbum, fandt han billederne fra Krabbesholm og billedet af to børn, Lisbeth og Poul, sammen med sygeplejersken Frk. Andersen, satte sig fast.

- Jeg synes, det kunne være lidt sjovt, hvis jeg kunne finde Lisbeth igen, siger han.

Selvom hans storesøstre faktisk ofte var på besøg hos ham på sanatoriet, husker de heller ikke så meget om Lisbeth. De har diskuteret lidt, om hun mon kom fra Thy eller Salling, for den ene af søstrene mindes noget med, at hun enten var fra Hurup eller Durup.

Derfor lavede han et opslag i Facebook-gruppen »Søg efter den du ikke har set i mange år«, hvor han efterlyste Lisbeth, og den er nu blevet delt 138 gange - desværre uden et resultat endnu. Ingen har meldt ind med opklarende oplysninger.

I dag er Poul G. Nielsen pensionist. I hvert fald næsten. For han er med egne ord en af de eneste, der får løn for at køre rundt i de skønne Dollerup Bakker. En enkelt dag om ugen sætter han sig stadig bag rattet og kører rutebilen.

Måske ligger det lidt i hans blod. I hvert fald blev han født ind i en familie med rutebiler. Hans forældre Marie og Godtfred Nielsen købte i 1945 det vognmandsfirma i Sevel, som havde busruten mellem Sevel og Skive, og det drev de stadig, da Poul G. Nielsen blev født i 1948. De solgte det i 1960 eller 1961, fordi hans far var meget syg af ALS og døde 57 år gammel i 1962.

Poul G. Nielsen er også helt sikker på, at det indirekte var vognmandsfirmaet, der var årsag til, at han fik tuberkulose.

- En af chaufførerne havde haft tuberkulose og gik ikke til de kontroller, man skulle. Jeg er helt sikker på, at jeg er blevet smittet af ham. Da jeg snakkede med min mor om det, sagde hun godt nok, at det vidste vi ikke noget om, fortæller han.

Poul G. Nielsens tuberkulose kom i begyndelsen til udtryk ved røde plamager på benene i foråret 1951. Knuder, har hans mor beskrevet det som. Moren tog ham med til lægen, og han var ikke i tvivl om, at der var tale om rosen, og at han enten havde noget med lungerne, eller noget med hjertet.

- Jeg blev akut indlagt på Holstebro Sygehus, fortæller han.

Her blev han sat i isolation, som vi i dag gør det med en anden dråbesmittende virus, corona.

- Jeg blev lagt ind i et vaskerum med hvide fliser fra gulv til loft og et vindue højt oppe. Jeg kan stadig huske, hvordan det rungede, når jeg skreg. Det var forfærdeligt at være der, siger han.

Poul G. Nielsen ved ikke, hvor længe han lå på Holstebro Sygehus, men på et eller andet tidspunkt kom han på sanatoriet i Skive.

- Det husker jeg som en god tid. Det var på sin måde et godt sted at være, fortæller han.

Han kan ikke selv huske det, men moren har fortalt ham, hvordan der stort set var en fra familien for at besøge ham hver dag. Og han husker også, hvordan han under barnesygesengen havde en Rex-kasse med legetøj i.

- Det måtte man også godt have med, siger han.

Faktisk kom der mere legetøj til, mens han havde ophold på sanatoriet, for hans onkel arbejdede på en af Frederiks’ to legetøjsfabrikker, og han gav ham en træhest til hans tre års fødselsdag, som han måtte fejre på Krabbesholm.

En stor del af tiden tilbragte den lille Poul i sengen, for tuberkulosen havde lavet et hul i hans lunge, og han havde svært ved at få vejret. En tur ned til Svanedammen ved Krabbesholm kunne han først klare efter flere måneder. Det betød også, at en del leg foregik i sengeniveau, for det var det, lungerne kunne klare. Også her havde den formentlig lidt ældre Lisbeth en betydning for den lille dreng.

- Nogle gange skubbede de vores senge sammen, og så kunne siderne på sengene klappes ned, så vi kunne lege sammen. Jeg kan huske, at jeg var bange for den kløft, der var mellem sengene, fortæller Poul G. Nielsen.

Der har formentlig været mange timer at slå ihjel for den lille knægt i sygesengen, men Poul G. Nielsen kan huske, at der blev gjort noget at adsprede børnene. Nogle gange fik de lov at gå en tur med en af sygeplejerskerne ude på gangene.

Han kan huske, hvordan han kiggede ud ad kvistvinduerne. Han husker også, at der en dag kom en modelflyveklub på besøg, som fløj med sine modelfly ude på plænen foran Krabbesholm til stor underholdning for patienterne.

Efter et halvt års tid var Poul G. Nielsen frisk nok til at komme hjem, så han forlod Krabbesholm - og Lisbeth. Opholdet gjordet Poul godt.

- Jeg har ingen mén af det i dag. I nogle år gik jeg til kontrol på tuberkuloseafdelingen i Holstebro, men der har aldrig været noget, og jeg fik ingen medicin, så kroppen kom sig af sig selv, fortæller Poul G. Nielsen, der nogle gange i sit voksne liv er kørt forbi Krabbesholm for at gense det sted, hvor han tilbragte nogle måneder i sit liv.

Turit Skovborg

ts@skivefolkeblad.dk

Poul G. Nielsen (til højre) leder efter Lisbeth, som han var indlagt på Krabbesholm Sanatorium med i 1951. Her blev de blandt andet passet på af sygeplejerske Frk. Andersen. Privatfoto
Poul G. Nielsen måtte fejre sin tre års fødselsdag på Krabbesholm. Her fik han blandt andet en træhest af sin onkel, der arbejdede på legetøjsfabrik i Frederiks. Privatfoto
Poul G. Nielsen slap fra barndommens tuberkulose uden mén, og bor i dag i Hald Ege. Men ikke længere væk, end at han indimellem stadig kommer en tur forbi Krabbesholm. Privatfoto