Gå til hovedindhold
Lokalt

Privat mand og stort firma vil forære en Playstation til snydt dreng

14-08-2019 KL. 11:23
Empty

Johnny Albert fra Skælskør vil gerne afse 4-5000 kroner og give den 13-årige dreng fra Skive en ny Playstation. Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det strømmer ind med støtte og sympati til den 13-årige dreng fra Skive, der blev snydt, da han troede, han havde købt en Playstation 4 på nettet.

Men i stedet for en Playstation 4 modtog drengen en tom havregrynspakke med en flaske motorolie i.

Historien har gjort indtryk rundt om i hele landet, og artiklen havde ikke ligget på nettet i mange timer, før Johnny Albert fra Skælskør på Vestsjælland kontaktede Skive Folkeblad for at høre, om der kunne skabes kontakt til den uheldige dreng.

- Jeg læste historien, og jeg tænkte straks, at jeg måske kunne gøre noget. Jeg synes, det er synd for drengen, og derfor vil jeg gerne give ham en ny Playstation. Jeg kan godt afse de 4-5000 kroner, siger Johnny Albert, der til dagligt arbejder som flexchauffør.

Men Johnny Albert var ikke den eneste, der rettede henvendelse til Folkebladet for at tilbyde den 13-årige dreng en ny Playstation 4.

Også Nordisk Film, der står for salg og marketing af Playstation i Norden og Baltikum og fungerer som distributører af spillekonsollen i de samme områder, er klar til at give drengen en spritny Playstation 4.

Det fortæller Rikke Nygaard Nissen, der er kommunikationschef hos Nordisk Film/Playstation Nordic.

- Vi synes, det er rigtig synd for ham, og derfor vil vi gerne give ham en ny, oplyser Rikke Nygaard Nissen.

Både Johnny Albert og Nordisk Film vil gerne i kontakt med drengen og hans forældre.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland