Gå til hovedindhold
Lokalt

Produktionsskoles egenkapital: Sorte tal blev røde på kun ét år

25-06-2019 KL. 07:43
Empty

Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Fra 2017 til 2018 er en egenkapital på 2.315.503 kroner blevet til en negativ egenkapital på 1.162.550 kroner.

Desuden viste årsregnskabet for Produktionshøjskolen Marienlyst i 2017 et underskud på 152.684 kroner, og det var i 2018 vokset til 1.661.534 kroner.

Det skyldes ikke alene faldende elevtal. Mange mandskabstimer er desuden gået til udviklingsprojektet LivSalling, da eleverne endnu ikke har haft med jerseykøerne i projektet at gøre.

Villum og Velux Fondene har allerede udbetalt en betydelig del af de 4.820.000 kroner, de gav til fonden Projekt LivSalling. Pengene gik dog ind på kontoen hos Produktionshøjskolen Marienlyst.

- De fleste af midlerne er øremærket til timer, herunder til projektledelsen, som varetages af produktionsskolens forstander. Derfor modtager skolen betalingen.

Det forklarer forstander Sven Irgens-Møller, Produktionshøjskolen Marienlyst, der for få dage siden blev fritaget for tjeneste.

Fonden LivSalling købte i 2017 gården Gl. Børsting ved Sundsøre for 5.975.000 kroner som såkaldt demo-gård. Det viser tinglysningen, der også afslører, at salgsprisen var mere end én million kroner over vurderingen.

Flere kreditorer har dog i de seneste dage i henvendelser til Folkebladet frygtet for deres tilgodehavender, hvis Produktionshøjskolen Marienlyst ender med at blive begæret konkurs.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland