Gå til hovedindhold
Erhverv

Prøvede ny sportsgren og blev vild med den:Entreprenør bygger padel-tennishal

02-12-2019 KL. 21:01
Empty

Næste år inviterer Martin Finderup (billedet) til padel-tennis i en helt ny hal i Skive. Her ses han ved Skive-virksomheden A-Sports demo-bane i Skive. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Til foråret får Skive en hal til den fremstormende idrætsgren padel-tennis eller bare padel, som det kaldes.

Den kommer til at ligge på Bjørnevej i Skive og kommer til at rumme tre baner.

Hallen bygges af selskabet Makom, der ejes af Martin Finderup og Kaj Ove Madsen. De vil etablere et selskab til at stå for driften af hallen og banerne.

- Det bliver det første offentlige padel-anlæg i Skive. Jeg ved, at Skive Tennisklub også er på vej med en bane til padel, men det bliver en udendørs bane, fortæller Martin Finderup.

Den nye hal vil blive bygget på Bjørnevej 7 i tilknytning til en eksisterende bygning, der virker som lagerhotel.

- Man kan sige, at padel består af 80 procent tennis og 20 procent squash. Alle kan spille padel-tennis. Idrætsgrenen stormer frem over hele verden. I Aarhus og København findes adskillige steder, man kan spille padel , fortæller Martin Finderup.

Han har selv prøvet det, og han har været rundt for at se på padel-haller i Danmark.

Hallen bliver automatisk og ubemandet. Man skal booke tid på internettet på hjemmesiden Padelhall.dk, som er under oprettelse. Man kan tegne medlemsskab, som vil give rabat på leje af baner.

Padeltennis spilles altid af fire spillere fordelt på to makkerpar, der spiller mod hinanden. Sporten er nem at lære, og den er ikke så fysisk krævende som for eksempel tennis, squash, badminton og fodbold.

Risikoen for skader er derfor mindre. En padel-bane er cirka halvt så stor som en tennisbane.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland