Gå til hovedindhold
Sport

Prøvespiller får kontrakt i SIK

01-02-2020 KL. 11:01
Empty

Nicolai Dohn, længst til højre i nummer 17, skifter til SIK på en fri transfer. Arkivfoto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Midtbanespilleren Nicolai Dohn, der senest har optrådt for Nykøbing FC i 1. division, skifter på en fri transfer til Skive IK.

Efter et par uger som prøvespiller, der blandt andet har budt på to træningskampe, har Dohn overbevist sportschef Rasmus Brandhof og trænerstaben om, at han skal have kontrakt for den resterende del af sæsonen.

- Det, vi startede med at se, var en fysisk stærk spiller, der havde mange meter i sig og en god motor. I de sidste par træninger og kampen i Brabrand viste han så også, at han er en ret fin offensiv midtbanespiller, forklarer Rasmus Brandhof.

I sin tid i AC Horsens spillede Dohn som en såkaldt 8’er eller 10’er med offensive kompetencer, mens Nykøbing FC efterfølgende omskolede ham til en rolle som 6’er med et mere defensivt udtryk.

- Han kan lidt begge dele, og vi kan sagtens bruge spillere, som kan mange forskellige ting, når vi ikke er så stor en trup, understreger Rasmus Brandhof.

Tilgangen af Nicolai Dohn kommer kort tid efter, at Mikkel Jespersens forår blev ødelagt af en meniskskade. Der er dog ikke tale om regulær erstatning.

- Det er ikke et decideret byt lige over, men han kan lukke noget af hullet, og så må nogle af de andre også tage over, siger Rasmus Brandhof.

Nicolai Dohn optrådte i efteråret seks gange for Nykøbing FC i 1. Division, og pudsigt nok blev hans sidste kamp for klubben 3-3-opgøret på Hancock Arena i Skive den 28. september.

Selv om transfervinduet nu er lukket, er det ikke ensbetydende med, at SIK-truppen nødvendigvis er fuldtallig endnu. Læs, hvad Rasmus Brandhof gør sig af overvejelser i mandagens udgave af Skive Folkeblad.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Lokalt

Derfor festede de i seks dage: Ugelang fest var unges »erstatning« for aflyst festival Derfor festede de i seks dage: Ugelang fest var unges »erstatning« for aflyst festival

Lokalt

Datter til plejehjemsbeboer er skuffet over kommunen: »Medierne fik besked om flytning før min far« Datter til plejehjemsbeboer er skuffet over kommunen: »Medierne fik besked om flytning før min far«

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland