Gå til hovedindhold
Kultur

Publikum trænede lattermusklerne: Kendte komikere underholdt i KCL

15-05-2019 KL. 22:16
Empty

Foto: Katrine Friis Pedersen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

- Trump har gjort det til et overgreb at tage en pige i skridtet, lød det fra scenen i KCL.

Lige inden havde komikerne Frank Hvam og Mick Øgendahl forklaret og demonstreret, hvor godt de kan lide kvinder.

- Vi vil tilbage i det gode selskab, hvor det at tage en kvinde i skridtet ikke er et overgreb, fortsatte duoen.

Og det fik lattermusklerne i gang hos den fyldte sal.

Derfra lyttede et opmærksomt publikum på de to komikeres satiriske jokes i deres fælles show, »Det gode selskab«.

Man mærkede tydeligt, at publikum følte sig i godt selskab undervejs i showet.

Der lød ofte høje klukkende lyde eller klapsalver.

Det var ved vittigheder om blandt andet homoseksuelle, feminister, p-piller til mænd og alvoren af klimaforandringerne.

Selvom vittigheder med seksuelle undertoner fyldte i flere vittigheder, var der også plads til en snak om mælk.

- Da jeg var lille fik jeg at vide, at jeg skulle drikke en halv liter mælk om dagen. Resten af livet. Men det skal jeg ikke mere. Nu hedder det rismælk. Fordi det er mere CO2-venligt. Men jeg kan ikke se, hvordan det er mere CO2-venligt, når det skal fragtes helt til Danmark, lød det fra Mick Øgendahl.

Og så tog Frank Hvam over igen.

Sådan fortsatte en ping pong mellem de to komikere i godt halvanden time.

Og man kunne mærke, at de havde forberedt sig på, at det var lige netop Skive, de besøgte onsdag aften.

- Lad mig lige komme med en historie. Det kan jeg godt her i Skive, for der er højt til loftet. Eller... Der er i hvert fald Hancock, lød det fra Klovn-komikeren, inden publikum klappede løs.

Endnu højere var klapsalverne, da de to komikere takkede af.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

112

Anmeldelser vælter fortsat ind: 44 børn har modtaget krænkende billeder Anmeldelser vælter fortsat ind: 44 børn har modtaget krænkende billeder

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland