Avisen Mener

Radikal midterrolle

Blandt partier i krise har Radikale Venstre ikke holdt sig tilbage det seneste halve år.

Først var der det dramatiske forløb, hvor Morten Østergaard måtte trække sig som radikal leder efter krænkelsessager og fortielser. På samme højdramatiske møde var der så kampvalg mellem Sofie Carsten Nielsen og Martin Lidegaard om lederposten, som førstnævnte vandt. Men ro blev der aldrig - og det ulmede videre i partiet.

For nylig fandt Ida Auken, der tidligere var SF’er, så ud af, at hun ikke er mere er radikal - men socialdemokrat. Og Jens Rohde, der tidligere var i Venstre, forlod også de radikale - i første omgang for at blive løsgænger, mens der tales om en flirt mellem ham og Kristendemokraterne.

Det begyndte at ligne sangen om 10 små cyklister hos de radikale, og der var fortsat spænding om Martin Lidegaards fremtid. Det blev så afklaret forleden, da Sofie Carsten Nielsen meddelte, at Martin Lidegaard bliver ny næstformand for de radikales folketingsgruppe, hvor han i øvrigt afløser Andreas Steenberg, Skive-kredsens radikale folketingsmedlem, der dog forbliver i gruppebestyrelsen.

Næstformandsposten hos de radikale er ikke verdens vigtigste, men det er et vigtigt signal for partiet, for Sofie Carsten Nielsen og for Martin Lidegaard, at han nu er et stabilt element i folketingsgruppen.

Det skyldes så i høj grad også, at de radikale klogt er ved at bevæge sig væk fra en alt for ultimativ og konfrontationssøgende kurs. Et social-liberalt midterparti skal formulere selvstændige synspunkter og søge indflydelse både til højre og venstre i det politiske billede.

Det har samtidig været savnet, at de radikale markerede sig stærkere i den økonomiske politik, hvor man med deltagelse i tidligere reformer har været med til at sikre det økonomiske råderum, der kan sikre, at der bliver råd til både velfærd og tidens udfordringer. Det går ikke at smide alle regninger ind i »børneværelset« til næste generation...

Forude venter områder, hvor de radikale skal have pondus og råstyrke. Partiet har fået løfte om, at regeringen vil levere ekstra arbejdsudbud. Enhedslisten og SF er særdeles skeptiske, men der er jo brug for ekstra arbejdskraft, når der både skal være penge til velfærd, udvikling og corona-regninger. Så der venter en interessant afklaring på det område.

Og så er der mink-skandalen. En særlig gransknings-kommission er nedsat for at kulegrave det forløb, der førte til beslutning om aflivning af alle mink og nedlæggelse af erhvervet - uden lovhjemmel. Og den samlede regning kom så for nylig - omkring 18 milliarder kroner. Forleden kunne Berlingske så afsløre, at aflivningen i høj grad byggede på et forkert grundlag og at myndighederne var advaret. Det bliver svært at forklare mink-skandalen blot med henvisning til »folkesundhed«. Og da de radikale ikke kan holde til at have én holdning om ulovlighed i Støjberg-sagen og en anden holdning i mink-sagen, kan det ende med en radikal konfrontation over for Mette Frederiksen. Og her skal de radikale hverken lade sig true af valg eller lade sig lokke med ministerposter. Retssikkerhed er fundamentet.

O.D.