Gå til hovedindhold
Avisen Mener

Radikale må fokusere på økonomien

12-09-2020 KL. 07:58
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Blandt de partier der bragte S-regeringen til magten var - og er - der store forskelle om den økonomiske politik. Det er ikke så underligt, for Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti (SF) er socialistiske partier, mens Radikale Venstre er et social-liberalt parti.

Det bliver nu stadig tydeligere, at der er åbenlys uenighed blandt støttepartierne om den økonomiske kurs, som S-regeringen bør føre. Og der er også uenighed om, hvad man egentlig har vedtaget - og hvordan det skulle fortolkes - hvad man har skrevet i det såkaldte »forståelsespapir« før regeringsdannelsen. Der er alt mulig grund til, at de radikale lægger en betydelig større politisk indsats ind i arbejdet på at forhindre, at økonomien skrider under S-regeringen. Og hvis regeringen, SF og Enhedslisten er ligeglad, må de radikale som første punkt lancere et frihedsbrev, så man ikke længere er et halv-passivt vedhæng som fast støtteparti.

Det er de radikales holdning, at det er en del af fortolkningen af forståelsespapiret, at hvis regeringen svækker beskæftigelsen med nogle initiativer, så skal det samlede arbejdsudbud øges tilsvarende på anden vis. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har også talt om arbejdsudbud. Men det er ord som SF og Enhedslisten ikke vil høre tale om, fordi de frygter, at det er nye reformer, der skal skabe øget arbejdsudbud. De to partier vil hellere have nogle lettelser, som man så håber kan skabe job, men det vil jo ikke varigt skabe beskæftigelse.

Allerede ved de kommende forhandlinger om Arne-pensionsordningen og andre udspil omkring finansloven, vil uenigheden komme på bordet. Regeringens udspil lægger samlet op til omkring 10.000 færre i beskæftigelse, og det kan man jo ikke bare være ligeglad med. Det betyder færre skatteindtægter og dermed færre penge til velfærdsinitiativer med videre.

I går kunne Berlingske Tidende afsløre, at S-regeringens Arne-udspil om tidligere pension - finansieret af højere skatter - vil give et samlet velstandstab for det danske samfund på godt 10 milliarder kroner. Det er vildt vigtigt tal, som medfører, at man ikke bare kan holde sig til den ofte lancerede pris på tre milliarder kroner for Arne-pensionsudspillet.

Berlingske nævner, at regeringens egne beregninger tidligere har konkluderet, at pensionsudspillet vil sænke arbejdsudbuddet med omkring 9.000 personer, og at det giver velstandstab på 6,5 millioner kroner. Nu er der så kommet et svar fra Skatteministeriet, som viser, de skattestigninger, der skal finansiere tidligere tilbagetrækning, vil føre til et yderligere tab af velstand på små fire milliarder kroner.

Cheføkonomi i tænketanken CEPOS, Mads Lundby Hansen, siger på den baggrund til Berlingske: »Det samlede Arne-udspil - skattestigninger og tidlig pension - reducerer beskæftigelsen med 9.000 personer i 2025 og velstanden med cirka ti milliarder kroner. Regeringen har bevidst valgt skattestigninger, der koster meget velstand og reducerer beskæftigelsen«.

Det er blot en ekstra understregning af, at Radikale Venstre nødvendigvis må træde i karakter over for S-regeringen omkring den økonomiske kurs.

O.D.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Avisen Mener

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland