Gå til hovedindhold
Ritzau Politik

Radikale: Paradigmeskiftets skæbne er en strid om ord

26-06-2019 KL. 09:35
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Hverken Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale, eller gruppenæstformand Sofie Carsten Nielsen, vil onsdag formiddag svare klart på, om partiet mener, at regeringsaftalen gør op med paradigmeskiftet.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som er kommende statsminister i en socialdemokratisk mindretalsregering, sagde ellers tirsdag aften, at paradigmeskiftet består.

Ifølge Morten Østergaard er det en strid om ord.

- For Radikale har det været afgørende, at flygtninge i arbejde kan blive. Det skal være sådan, at dem, der arbejder, de skal kunne blive. Vi kommer ikke til at tælle, hvor meget der er stramt, og hvor meget der er løst, siger han.

- Jeg gør ikke Dansk Folkeparti eller andres ord til mine. Flygtninge, der er i arbejde, de skal kunne blive, selv om der er fred i deres hjemland.

Paradigmeskiftet i udlændingepolitikken er en bred aftale mellem VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgået tidligere i år.

Målet med paradigmeskiftet er at vende sigtet fra integration til at forberede flygtninge til hjemsendelse hurtigst muligt.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland