Gå til hovedindhold
Debat

Radikale vil decentralisere og give regionerne flere opgaver

17-01-2019 KL. 10:20
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Sikke en gang centralisme og bureaukrati fra regeringens og Dansk Folkepartis side!

Fem regionsråd bliver til hele 27 bestyrelser. 205 folkevalgte politikere bliver til 293 bestyrelsesmedlemmer, som vi ikke kan stemme på eller udskifte. Det er imponerende, at flertallet kan skabe så meget forvirring og ugennemskuelige en struktur. Det er helt håbløst og resultatet er, at staten, embedsværket og regnearkene bestemmer. Det skaber ikke et godt sundhedsvæsen. Og det modvirker ikke den centralisme, som har ramt landet siden statsminister Lars Løkke Rasmussens kommunalreform fra 00’erne. En reform, som har fjernet meget aktivitet fra de mindre byer.

Radikale Venstre vil beholde regionerne og give dem flere opgaver, som flyttes fra staten. Vi vil lade regionerne placere uddannelser, stå for landeveje, det specialiserede socialområde, give regionerne erhvervspolitikken tilbage og klimasikring og naturpleje. Vi vil have beslutningerne tættere på borgerne og lave reel decentralisering.

Jeg tror ikke på, at vi skal lade embedsmænd i København styre alt. Vi skal have beslutningerne ud til borgerne og vi skal have folkevalgte, der beslutter tingene. Derfor er jeg glad for vores udspil, som jeg har været med til at skrive.

Især synes jeg, at det er vigtigt, at regionerne får indflydelse på hvor der placeres videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. Det er blevet meget centraliseret de seneste år. Det er af meget afgørende betydning for vores landsdel. Hvis flere kan uddanne sig her, så forhindrer det fraflytning. Og det bliver attraktivt at placere og udvide virksomheder, fordi arbejdskraften er her. Det vil give udvikling i hele Danmark.

Andreas Steenberg,

medlem af Folketinget,

(R), valgt i Skive-kredsen,

Christiansborg,

1240 København K

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

112

30-årig sigtet: Nægter at have slæbt skoledreng i kraven 30-årig sigtet: Nægter at have slæbt skoledreng i kraven

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland