Gå til hovedindhold
112

Rådyr kom på tværs: tre biler i sammenstød

14-09-2019 KL. 17:14
Empty

En niårig dreng måtte til tjek på sygehuset og en 70-årig mand måtte anholdes for at få taget blodprøve, da tre biler var involveret i et sammenstød ved Lihme. Foto: Colourbox

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En flok rådyr var nok faktisk de eneste, der helt slap for skrammer lørdag eftermiddag ved 14-tiden.

Klokken 14.14 fik politiet en melding om, at tre biler var involveret i et sammenstød på Amtsvejen lidt uden for Lihme. Det fortæller vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Carsten Henriksen.

De tre biler kørte alle i retning mod Skive, da den forreste bil bremser, fordi nogle rådyr står i vejkanten.

- Bil to stopper også og kigger, men bil tre nøjes med at kigge, forklarer Carsten Henriksen om sammenstødet.

Øjensynligt er ingen kommet alvorligt til skade, men en niårig dreng, der var passager i den mellemste bil blev for en sikkerheds skyld kørt til tjek på skadestuen i Viborg, fortæller vagtchefen.

Endnu en af de implicerede måtte med ud at køre, for chaufføren i den bageste bil, som ikke bremsede så meget som de to andre, blev anholdt og taget med til udtagelse af en blodprøve, fordi der var mistanke om spirituskørsel. Der var tale om en 70-årig mand fra lokalområdet. Også de øvrige implicerede var ifølge Carsten Henriksen fra lokalområdet.

Vejen var i en periode spærret, mens oprydningen stod på.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland