Gå til hovedindhold
112

Ransagning afslørede tyve: Taget med narko og tyvekoster fra flere indbrud

09-10-2018 KL. 10:53
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mandag klokken 10.43 fik en husejer på Kålundsvej i Skive sig noget af en overraskelse.

Da han trådte ind i sin villa overraskede han nemlig en kvindelig tyv.

- Kvinden løb derfra, men via efterforskning fandt vi frem til, at de var to om tyveriet, siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

Politiet oplyser, at der var tale om et voldsomt indbrud på Kålundsvej.

- Der var revet rundt på møblementet, skuffer og skabe var revet ud og der var så rodet, at det var besværligt at komme ind i de forskellige rum i huset, siger Niels Bach.

Politiet undersøgte sagen i løbet af mandag, og klokken 16.50 fandt man frem til en 36-årig mands adresse på Brårupvej i Skive.

Den 36-årige mand ville ikke åbne op, og derfor måtte politiet tilkalde en låsesmed.

- Da vi kom ind fandt vi tyvekoster fra flere indbrud. Derfor blev han selvfølgelig sigtet for det, siger Niels Bach.

Politiet fortæller, at man bliver kontaktet, hvis ens tyvekoster blev fundet under ransagningen.

Under ransagningen fandt man også 15 gram amfetamin, så den 36-årige mand sigtes også for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer med henblik på at sælge videre.

Kvinden er stadig ikke fundet, men politiet har en formodning om, hvem hun er.

Hun kan altså også se frem til en sigtelse for tyveri.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland