Gå til hovedindhold
Sport

Reddet på målstregen: Lokal fodboldklub fortsætter

21-02-2018 KL. 11:03
Empty

Vibeke Kjeldbjerg gik af som VIK-formand, men en ny bestyrelse kom alligevel på plads. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der var tirsdag aften kaldt til ekstraordinær generalforsamling i Vinderup IK - efter det ikke lykkedes at sammensætte en bestyrelse på det ordinære årsmøde.

Men da tampen brændte, da mødte der knap 30 op for at sikre en fodboldklub i byen, og afgående formand Vibeke Kjeldbjerg fortæller, at aftenen »blev en ren fest«.

- Det var rigtigt dejligt. Det var faktisk i første omgang min mening at tage en tørn mere, men jeg står foran at flytte til Lemvig, så det var fint, at der var nye folk, der ville gå ind i arbejdet, glæder hun sig

Den ny formand blev en tilflytter til Vinderup, nemlig Kim Mogensen, der kommer fra Bording. Næstformand blev nyvalgte Rasmus V. Jensen.

Marieke Heeling tog mod genvalg, mens der var nyvalg til Anders Jensen og Kim Rusbjerg.

Endelig blev Ann Marie Breiner valgt for et år. Og Iben Kongsgaard og Lars Tulstrup tog mod valg til suppleantposterne.

- Jeg er så glad for, at så mange ville foreningen, og at arbejdet nu er i gode hænder. Det var en lettelse, siger Vibeke Kjeldbjerg, der nåede at være formand i fire år.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland