Gå til hovedindhold
Lokalt

Regionen har lavet aftale: Furboerne sikret læger i tre år

01-02-2019 KL. 08:55
Empty

Fursund Lægehus Foto Casper Jacobsen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Furboerne og nordsallingboerne kan glæde sig over, at de fortsat har kort vej til lægen.

Fra 1. april vil læge i Fursund Lægehus, Søren Peter Krarup, godt nok gå på pension, men Region Midtjylland har nu lavet en aftale med Alles Lægehus om at overtage Fursund Lægehus, og dermed er med sikkerhed en læge i nærheden i de kommende tre år med mulighed for forlængelse i endnu et år. Når aftalen udløber, vil regionen igen forsøge at afsætte lægehuset til en eller flere praktiserende læger. Og sende driften af lægehuset i udbud, hvis det ikke lykkes, lyder det fra regionen i en pressemeddelelse.

Regionen konstaterer også, at der mellem de tre bud i udbudsrunden ikke var nogen praktiserende læger, der ønskede at overtage klinikken i denne omgang.

I regionen er der alligevel tilfredshed med aftalen.

- Jeg er glad for at vi med aftalen kan fastholde lægehjælpen til patienterne i lægehuset. Vi har før set, at en udbudsklinik har banet vejen for, at vi kan afsætte en lægeklinik til en blivende praktiserende læge. På langt sigt håber jeg, at det også lader sig gøre her, siger Annette Roed, formand for udvalget for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland.

Alles Lægehus driver allerede lægeklinik for regionen på Thyholm og Endelave har derudover lægehuse i 15 andre byer i landet.

Til lægehuset, der ligger ved Branden, skal der ansættes læger.

- Vi ser frem til at byde patienterne velkommen i Alles Lægehus Fursund, og vi er glade for, at kunne være med til at sikre lægedækningen for de ca. 2000 borgere, som er tilknyttet lægehuset. Vi har et fint lægenetværk med interesse i netop dette område, derfor er vi også positive for vores rekrutteringsmuligheder til lægehuset, siger Linda Matzen, administrerende direktør i Alles Lægehus.

Selvom der er tale om et stort firma med mange lægehuse under sig, skal patienterne ikke frygte, at de konstant bliver mødt af en ny læge i lægehuset, for aftalen mellem region og lægevirksomheden rummer blandt andet et krav om, at lægehuset efter en opstartsperiode skal sørge for, at patienterne kan få tilknytning til faste læger i længere perioder på mindst seks måneder.

Alles Lægehus er ejet af Thomas Helt, der er tidligere vicedirektør i sundhedskoncernen Falck Healthcare. WeCare Holding købte i 2018 Falck Lægehuse og klinikkerne har i 2018 skiftet navn til Alles Lægehus.

Det er 13 år siden, furboerne havde egen læge på øen, og i 2012 blev lægehuset ved Branden indviet som et fælles og lettilgængeligt lægehus for patienter i både Salling og på Fur. Dengang var det Søren Peter Krarup, der rykkede fra sin praksis i Selde til et lægehus med udsigt over fjorden.

-ts

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland