Gå til hovedindhold
Ritzau Politik

Regioner: Hospitalet skal rykke ind i hjertepatienters hjem

17-02-2019 KL. 05:00
Med et telekit slipper patienter med hjertesvigt for at tage på hospitalet eller til lægen for at få målt deres blodtryk. De kan i stedet måle det hjemmefra.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Ved at give patienter, som lider af hjertesvigt, et blodtryksapparat, en vægt og en app vil Danske Regioner reducere indlæggelser.

I et pilotprojekt har Region Nordjylland udstyret patienter med et såkaldt telekit, som de kan bruge til at måle deres blodtryk.

I den anden ende sidder en sygeplejerske og holder øje med patienternes målinger.

Det har vist sig, at der både er penge at spare, og at patienterne generelt føler sig tryggere ved, at de selv udfører målingerne og kan følge med.

Derfor vil Danske Regioner gerne udbrede måleudstyret til resten af landet.

- Vi vil meget gerne brede det ud på landsplan, fordi vi kan se, at det er rigtig godt for patienterne, og det mindsker omkostninger for samfundet. Så det er jo en rigtig god løsning for alle parter, siger Ulla Astman (S), som er næstformand i Danske Regioner.

Hun er også formand i Region Nordjylland, hvor pilotprojektet har kørt.

Det anslås, at der er i dag er flere end 60.000 danskere, som lider af hjertesvigt, hvor hjertet pumper for lidt blod rundt i kroppen. Hvert år kommer der omkring 10.000 flere til.

Nogle af symptomerne er åndedrætsbesvær, væske i kroppen og ekstrem træthed.

En patient med hjertesvigt koster ifølge regionen omkring 130.000 kroner om året i det første år på grund af blandt andet genoptræning, lægebesøg og indlæggelser.

Pilotprojektet har vist, at der kan spares 40.000 kroner om året per patient.

Det betyder, at der ifølge regionerne er millioner at hente, når telekittet rulles ud til hele landet.

Anne Kaltoft, som er administrerende direktør i Hjerteforeningen, siger, at pilotprojektet fra Region Nordjylland viser gode takter.

- Hvis man er hjertesvigtpatient, så skal man ofte leve mange år med sin sygdom. Det skal man gøre så godt som muligt og meget gerne hjemme hos sig selv, siger hun.

- Og så har jeg selvfølgelig ikke noget imod, hvis der samtidig er en økonomisk gevinst. Det er kun glædeligt, at vi har de penge til rådighed et andet sted i sundhedsvæsnet.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Glæde i Skive: Udvist mor og datter får lov at blive Glæde i Skive: Udvist mor og datter får lov at blive

Kultur

Bjerre og Danefeld i barsk debat om Skive Theater: »Skandale« og »løse påstande« Bjerre og Danefeld i barsk debat om Skive Theater: »Skandale« og »løse påstande«

112

Tiltalt for at dræbe 41-årig: Nu skal 23-årig skibonit for retten Tiltalt for at dræbe 41-årig: Nu skal 23-årig skibonit for retten

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland