Gå til hovedindhold
Ritzau Erhverv

Rejselyst kan fordoble antallet af fly i verden på 20 år

18-09-2019 KL. 11:05
Flyproducenten Airbus ser den nuværende flyflåde på verdensplan blive fordoblet til 48.000 i år 2038. (Arkivfoto)
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der vil være større appetit på flyrejser i fremtiden, og derfor er der behov for mange tusinde nye fly til verdens flyselskaber.

Det vurderer flyproducenten Airbus, der ser den nuværende flåde af passagerfly på 23.000 på verdensplan stige 48.000 i år 2038. Det fremgår af en meddelelse fra Airbus.

Sammen med amerikanske Boeing sidder Airbus tungt på at bygge fly til alverdens flyselskaber.

Udsigten til en fordobling af antallet af passagerfly skyldes, at flere mennesker i verden vil få råd til at flyve i fremtiden, og samtidig er billetterne nået så langt ned i pris, at flere kan være med og vil rejse oftere.

Det vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank, der følger luftbranchen tæt.

- Når antallet af fly kommer til stige så markant, hænger det sammen med stigende levestandard i mange dele af verden, hvilket gør, at flere kan tillade sig at bruge penge på at flyve.

- Samtidig kan flyselskaberne blive ved med at sænke priserne, og det gør, at folk flyver mere og ikke bare nøjes med en enkelt rejse om året, siger han.

På trods af den løbende diskussion om flys klimapåvirkning, er der ikke noget, som tyder på, at vi kommer til at flyve mindre i fremtiden, vurderer Jacob Pedersen fra Sydbank.

- Der er intet, som tyder på, at flyvninger på verdensplan kommer til at falde i fremtiden. Tværtimod. Der er ikke noget at sige til, hvis miljøforkæmperne får sved på panden.

- De her er tal med til at understrege, at der er behov for at finde nogle løsninger, som kan hjælpe klimaet, for det er meget svært at forestille os, at vi stopper med at flyve i den verden, vi lever i, siger Jacob Pedersen.

Airbus fremhæver i meddelelsen, at de nyeste flytyper er langt mere effektive end de gamle, hvilket vil sige, at de flyver længere på literen.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland