Gå til hovedindhold
Erhverv

Renteswap og finanskrise fjernede fundamentet: Lokal landboformand er konkurs

12-02-2019 KL. 12:56
Empty

Arkivfoto: Lindy Jørgensen.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Som mange andre landmænd blev Claus Clausen fra Vroue tilbage i 2008 rådgivet til at indgå en renteswap-aftale i stedet for et fastforrentet obligationslån.

Da Claus Clausen skrev under, havde han ikke forventet, at der kort tid efter ville komme en finanskrise, der skulle gøre renteswap-lånet til et større mareridt.

Renten faldt drastisk, og pengene forsvandt nærmest lige så drastisk ud af Claus Clausens pengepung, og i januar i år ville banken ikke længere understøtte renteswappen.

Derfor var Claus Clausens eneste mulighed at indgive en egen konkursbegæring.

- Uden bank var jeg sat skakmat, da jeg ingen interesse har i at begå skyldnersvig, siger Claus Clausen.

Alene i 2018 måtte han betale 530.000 kroner ekstra i rente til swappen.

Fra bankens side blev der først foreslået en rekonstruktion af virksomheden, da der gennem flere år er blevet leveret gode tal i stalden.

Men da dagsprisen på landejendommen ikke længere stod mål med den bogførte værdi, trak banken sig fuldstændigt.

Kurator i sagen er nu ved at fordele aktiver og passiver i boet, men det står klart, at der er flere kreditorer, der ikke får deres tilgodehavende.

I forbindelse med konkursen har Claus Clausen trukket sig som formand for Landbo Limfjord.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland