Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Retskilde: Sudans ekspræsident efterforskes for hvidvask

20-04-2019 KL. 13:30
Sudanske demonstranter slår en knytnæve ind i et banner med en tegning af den afsatte præsident, Omar al-Bashir, under en demonstration lørdag. Demonstranterne kræver, at han stilles til ansvar for forbrydelser under sit 30-årige styre, hvor han ledede landet med jernnæve.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Sudans statsanklager har indledt en efterforskning af den afsatte præsident, Omar al-Bashir, for anklager om hvidvask og for på ulovlig vis at være i besiddelse af store pengesummer.

Det oplyser en retlig kilde i landet.

Sudans militær afsatte Bashir fra præsidentposten den 11. april. Det skete efter flere måneder med store demonstrationer mod hans styre.

Onsdag oplyste kilder i hans familie, at han var blevet overført til et fængsel i hovedstaden, Khartoum.

Et militærråd har overtaget styringen i det østafrikanske land.

Trods omvæltningerne er demonstrationerne ikke stoppet. Oppositionen kræver, at der omgående indsættes et midlertidigt civilt styre. De ønsker også Omar al-Bashir stillet for retten.

Fredag var hundredtusinder af demonstranter samlet uden for militærets hovedkvarter i Khartoum for at understrege disse krav.

Sudanese Professionals Association (SPA), som har stået i spidsen for demonstrationerne mod Bashirs styre, har meddelt, at den vil udpege et civilt styre søndag.

/ritzau/Reuters

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

112

Brandårsag er umulig at opklare: »Selv jernrørene var smeltet« Brandårsag er umulig at opklare: »Selv jernrørene var smeltet«

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland