Gå til hovedindhold
112

Retssal evakueret under ankesag: 29-årig udtalte sig for første gang

11-09-2020 KL. 11:22
Empty

Arkivfoto: Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Alle blev beordret ud på parkeringspladsen, og arrestanterne blev passet på i politibilerne, da torsdagens retssag mod en 29-årig mand, der står anklaget for at voldtage og mishandle to kvinder på Skiveegnen, blev afbrudt af en brandalarm.

Men heldigvis kunne brandvæsenet ret hurtigt konstatere, at røgen skyldtes en cigaret fra et toilet, der ikke var blevet slukket ordentligt.

Den 29-årige mand, der i februar blev dømt til forvaring i byretten, står anklaget for blandt andet at have voldtaget og mishandlet to kvinder på Skiveegnen i flere år frem mod anholdelsen i marts 2019.

De fire andre dømte i byretten har modtaget deres domme, så de var heller ikke at finde i retssalen.

I byretten nægtede den 29-årige at udtale sig, men torsdag eftermiddag var der kommet andre boller på suppen.

- Det er noget, vi har talt rigtig meget om, og min klient oplever nogle psykiske problemer lige nu, da han er blevet flyttet til en anden arrest og er begyndt at få mindre medicin. Men som udgangspunkt vil han gerne afgive forklaring, lød det fra forsvarsadvokat Lars Thousig, inden anklageren begyndte afhøringen af den tiltalte.

Men inden vi kom til den 29-åriges forklaring, blev alle i landsretten afbrudt af en brandalarm.

På grund af tidspres blev den 29-årige kun afhørt i de forhold, der handler om den ene kvinde, som ifølge anklageskriftet blev voldtaget og mishandlet på adresser i Brårupgade i Skive og Viborgvej i Højslev.

Den 29-årige svarede velvilligt på spørgsmålene fra anklageren, men han nægtede sig skyldig i de forhold, han blev spurgt til.

Han nægtede at have voldtaget eller mishandlet kvinden.

- Der var nogle problemer i vores forhold, men jeg har ikke voldtaget eller mishandlet hende, lød det fra den 29-årige.

Sagen fortsætter fredag, når afhøringen af den 29-årige skal færdiggøres. Derudover skal 24-årige Christina Egebjerg Jensen også afgive forklaring.

Der er afsat i alt seks retsdage i sagen, og der falder dom den 22. september.

Den 29-årige kræver frifindelse eller som minimum en fængselsstraf i stedet for en forvaringsdom.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland