Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Rødovre tildeler Frederikshavn andet isnederlag i træk

16-12-2018 KL. 17:10
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Frederikshavn White Hawks måtte søndag notere sig sit andet nederlag i træk i Metal Ligaen.

Frederikshavnerne satte en føring over styr ude mod Rødovre Mighty Bulls, som først udlignede og med en scoring halvandet minut før tid sikrede en 3-2-sejr.

Senest tabte Frederikshavn også, da det på udebane blev til et 1-4-nederlag til Herning Blue Fox, og Frederikshavn har dermed 44 point på tredjepladsen.

Foran ligger Sønderjyske og Rungsted Seier Capital med henholdsvis 46 og 57 point, og begge har spillet en kamp færre.

Mestrene fra Aalborg Pirates bider rivalerne i haserne på fjerdepladsen med 41 point og to kampe færre spillet.

Edgars Treijs bragte Rødovre foran efter et kvarter, men Mathias H. Mølgaard udlignede i første periode, og i anden periode bragte Mads Larsen Frederikshavn på vinderkurs med sin scoring til 2-1.

I tredje periode slap gæsterne dog grebet, og scoringer af Kim Johansson og Matthias Asperup sikrede Rødovre sejren.

Rødovre er nummer syv i ligaen med 29 point.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland