Gå til hovedindhold
Lokalt

Roedagen rykkes en uge: Arrangører forventer op imod 1000 gæster

17-10-2019 KL. 15:40
Empty

Den Store Roedag har været et stort tilløbsstykke i de senere år. Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Til at begynde med skulle roedagen afholdes lørdag den 19. oktober, men på grund af alt for meget vand har Roeforeningen været nødsaget til at udsætte arrangementet.

I stedet forsøger Roeforeningen at gentage sidste års succes af Den Store Roedag en uge senere, lørdag den 26. oktober.

Arrangørerne forventer mellem 800 og 1000 mennesker, når der for fjerde år i træk bydes velkommen til »Den Store Roedag«, hvor foreningens roer tages op af jorden på ægte gammeldags maner.

Det kommer til at foregå på Damgårdsvej 2 ved Balling det meste af lørdagen.

Der vil være gamle landbrugsmaskiner i aktion i marken, hvor der blandt andet kan opleves maskiner fra 1960’erne, 70’erne og 80’erne. Trækkraften er ligeledes ældre traktorer, som mest af alt i dag betegnes som veteran-traktorer.

Den gamle landbo-kultur, som Roeforeningen er med til at holde i hævd, blev i 2017 hylet af den lokale Landboforeningen, da Roeforeningen fik tildelt Landboprisen.

På dagen vil der være 11 maskinsæt klar til at rykke i roemarken, som i dag er på tre hektar. Der bliver mulighed for at opleve ægte danske roeoptagere som Thyregod, Holbæk, Dronningborg, Ulfborg og Rational.

Foruden oplevelsen med at se de mere end 50-60 år gamle maskiner arbejde i den danske muld, så serverer Roeforeningen også kålroer. I samarbejde med Spøttrup Kro kan man i »Roe-kroen« få både stuvet kålrabi med frikadeller samt kålrabisuppe med råvare fra egen avl og lokal-området. For eksempel vil der være lokale æbler fra Rødding (hvor der lige har været æble-festival), at finde i de stuvet kålrabi-roer. Da høsten af kålroer i år har været sparsom, vil der ikke i år være mulighed for at købe kålroer med hjem til brug i eget køkken.

På Den Store Roedag får de fire faste medlemmer af foreningen hjælp af 10 venner, for at holde alle maskiner i sving.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland