Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

Røvere slog mand i hovedet og tog hans rygsæk

22-11-2020 KL. 10:15
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Natten til lørdag blev en 28-årig mand overfaldet og udsat for røveri på Alsgade i Sønderborg. Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstiller søndag tre unge mænd i grundlovsforhør i sagen.

Det drejer sig om en 17-årig dreng, en mand på 18 år og en mand på 20 år. Det fortæller Bjørn Pedersen, som er vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

- De to af dem kommer fra Sønderborg, og den tredje er fra Aabenraa, siger Bjørn Pedersen.

Ved røveriet blev den 28-årige mand ifølge politiets oplysninger slået tre gange i baghovedet og en gang i ansigtet.

- Derefter blev han frarøvet en rygsæk med højttaler og hovedtelefoner, fortæller Bjørn Pedersen.

De tre mænd blev anholdt i løbet af lørdagen, og anklagemyndigheden har vurderet, at de bør varetægtsfængsles.

Bjørn Pedersen kan ikke svare på, hvordan de tre forholder sig til de rejste sigtelser.

Det får de imidlertid mulighed for at fortælle til en dommer, når Retten i Sønderborg klokken 11 søndag bliver sat. Anklagemyndigheden vil i retsmødet anmode retten om at varetægtsfængsle de tre.

For at kunne fængsle mændene skal retten vurdere, at der på baggrund af politiets oplysninger i sagen kan siges som minimum at være en såkaldt begrundet mistanke om, at de er skyldige.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland