Gå til hovedindhold
112

To rumænere dømt for at misbruge skibonits dankort

09-07-2020 KL. 17:36
Empty

Arkivfoto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

To rumænske statsborgere blev tirsdag i retten i Aalborg idømt syv måneders ubetinget fængsel.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De to personer blev dømt for i fire tilfælde at have stjålet og misbrugt ældre borgeres dankort flere steder i Jylland.

De kriminelle handlinger skulle være foregået i februar og marts, hvor de stjal dankort fra ældres hjem i Skive, Brørup, Nibe og Mou.

Efterfølgende hævede de kontanter og købe varer i forskellige butikker, og samlet set nåede de at misbruge de ældres dankort for omkring 70.000 kroner.

Det sluttede dog brat, da de begge blev anholdt den 4. marts.

Kort tid efter blev de varetægtsfængslet.

Det er Særlig Efterforskning Vest, der efterforsker mod omrejsende kriminelle, som stod for anholdelsen.

Politienheden havde i en måneds tid været på sagen med de stjålne dankort, da de i begyndelsen af marts så slog til mod de to nu dømte.

- Det var god og hurtig efterforskning, der gjorde, at manden og kvindens tyverier og bedragerier blev stoppet, og jeg er tilfreds med, at begge så kort tid efter anholdelsen blev dømt og udvist i tråd med den praksis, der er på området, lyder det fra specialanklager Lars Petersen fra Særlig Efterforskning Vest i pressemeddelelsen.

Begge blev også dømt for flere forsøg på at hæve penge og købe varer, men kortene blev afvist.

Udover de syv måneders fængsel, blev de begge udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Både manden og kvinden nægtede, men de modtog dommen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland