Avisen Mener

S-V fedtspil om Støjberg og mink

I et retssamfund som det danske skal man ikke være bekymret for, at forhold og gerninger kommer for retten. Det er muligheden for at blive dømt, hvis man har gjort noget åbenlyst ulovligt - og det er for den anklagede også muligheden for at blive frikendt. Det gælder også i den politiske verden for ministre.

- Og man dør jo ikke af at komme for en rigsret, som Inger Støjberg (V) sagde, da to uvildige advokater udpeget af Folketinget kom med en vurdering om, at der er grundlag for, at sende Inger Støjberg for en rigsret som en udløber af den rapport, som Instrukskommissionen er kommet med. Det var den kommission, der konstaterede, at Støjberg som integrationsminister gav Folketinget urigtige oplysninger og at hun brød loven, da der ikke var en individuel sagsbehandling, da asylpar, hvor den ene var under 18 år, blev adskilt.

Folketinget bad så i stor enighed to uvildige advokater om at undersøge sagen, og de konkluderer, at der er grundlag for en rigsretssag mod Inger Støjberg og en »rimelig formodning« om, at hun bliver dømt.

Så skulle man jo tro, at der hurtigt var et flertal for en rigsretssag. Liberal Alliance, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Frie Grønne er afklaret og støtter en rigsretssag. DF og Nye Borgerlige går imod. Venstre og Socialdemokratiet og de konservative venter og venter - og venter på hinanden.

Støjberg vil selv stemme imod en rigsret, og måske er det konservative forhåbninger om, at hun vil skifte fra V til K, der får partiet til at tøve med en rigsret. Da en sådan sidst var i spil var det mod en konservativ - Erik Ninn Hansen - og dengang var der i øvrigt også konservative politikere, der støttede nedsættelsen af en rigsret...

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har tidligere sagt, at han støtter en rigsretssag, hvis Folketingets advokater mener, at grundlaget for en rigsretssag er tilstede. Og det er det. Men Jakob Ellemann tøver og deltager i et fedtspil. Hvis V eller S melder ud, at man er for en rigsretssag er flertallet hjemme. Ellemann vil helst lade S melde ud først, inden han fælder en ny »dom« over Støjberg, som han lige har fyret som V-næstformand. Og så er Venstre jo jævnligt regeringsparti, og måske er V-formanden blevet nervøs for kommende V-ministres skæbne, hvis en rigsret bliver mere almindelig. Men det er dårlige undskyldninger - Ellemann bør holde sig til sin første, klare udmelding.

Og så er der Socialdemokratiet. Hvorfor tøver Socialdemokratiet med at levere de afgørende stemmer til en rigsret? Hvorfor er det ikke let for Socialdemokratiet at sige ja til en rigsret, når undersøgelser viser, at Støjberg har givet Folketinget forkerte oplysninger og brudt loven?

Socialdemokratiet kan være bange for at tabe vælgere til DF og Nye Borgerlige ved at gå hårdt til Inger Støjberg, men stenen trykker for alvor i skoen på en anden måde...

Mink-skandalen!

Der er allerede nedsat en såkaldt gransknings-kommission om den sag. Og allerede om et år vil der være en konklusion. Det er et ufatteligt godt gæt, at det bliver stærkt ubehagelig læsning for Socialdemokratiet i almindelighed og statsminister Mette Frederiksen i særdeleshed.

Det kan ende med hård kritik for manglende lovhjemmel til at udslette et erhverv, og hård kritik for ikke at stoppe op i masse-aflivningen, mens der blev ventet på et lovgrundlag, da man fandt ud af, at det »manglede«. Og hvad vil et flertal så beslutte?

Lov er lov. Og lov skal holdes. Det er et sundt princip i et retssamfund - uanset om det handler om adskillelse af par - eller aflivning af mink. Retsgrunlaget skal være i orden. Og det vil altid have en præventiv effekt, når manglende lovgrundlag kommer frem og straffes.

Det er sølle, at de to store regeringsbærende partier, Socialdemokratiet og Venstre, fedtspiller og venter på, hvad den anden part siger. Hold fast i retsfølelse og retssikkerhed. Så er det ikke svært. Hverken om Støjberg eller mink! O.D.