Gå til hovedindhold
112

Så er den gal igen: Indbrud i flere varevogne på egnen

11-09-2019 KL. 10:24
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Håndværkere i Vinderup har været hårdt plaget af indbrud i varevogne.

Fra mandag aften til tirsdag morgen har der været indbrud i tre varevogne på henholdsvis Vindelevgård, Stationsvej og Skivevej.

Fremgangsmåden har i alle tre tilfælde været den samme, oplyser politiet i Holstebro.

Gerningsmændene har brækket bagdøren op og stjålet dyrt el-værktøj - lige fra sømpistoler til kompressorer - primært af mærket Dewalt.

I den ene varevogn er værdien af den stjålne opgjort til 76.300 kroner i den anden er det rundt regnet 100.000 kroner.

I den tredje varevogn er værdien endnu ikke opgjort.

Politiet arbejder videre med efterforskningen, lyder det fra vagthavende i Holstebro.

Hos Skives politi har man også modtaget en anmeldelse om indbrud i en varevogn i samme tidsrum.

Her har gerningsmændene brækket låsen i bagdøren op til en varebil, der stod parkeret på Kirke Allé i Ramsing. Herfra er der ligeledes stjålet el-værktøj til et endnu ikke opgjort beløb.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland