Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Særlig udsending venter fredsaftale med Taliban i 2019

18-11-2018 KL. 13:50
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

USA's særlige udsending til Afghanistan håber ifølge medier i Kabul, at en fredsaftale med Taliban vil være i hus i april 2019.

Zalmay Khalilzad leder i Kabul forhandlinger mellem USA, Taliban og den afghanske regering. Han siger til journalister, at han håber at se "en fredsaftale underskrevet inden den 20. april næste år.

Det er planen, at Afghanistan holder præsidentvalg den 20. april, 2019.

- Jeg er forsigtig optimistisk med hensyn til fredsforhandlingerne, siger den amerikanskfødte diplomat.

Khalilzad er blevet valgt af Trump-administrationen til at føre direkte forhandlinger med Taliban.

Han har haft møder med ledere af den militante islamistiske gruppe i Qatar i oktober med henblik på at få den 17 år lange krig i Afghanistan bragt til en afslutning.

- Forhandlingernes afslutning er fred og et Afghanistan i fremgang - et land, der hverken udgør en trussel mod det selv eller mod det internationale samfund, siger han.

Taliban har et politisk kontor i Qatar, og der er blevet reelle forhandlinger om at skabe nyt liv i den afghanske fredsproces og få afsluttet USA's længste krig - 17 år efter den amerikanskledede invasion i kølvandet på angrebene i USA den 11. september 2001.

Den afghanske præsident, Ashraf Ghani, oplyser, at op mod 30.000 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne er blevet dræbt siden begyndelsen af 2015.

Det er et betydeligt højere antal end tidligere oplyst.

- 28.529 af vore soldater og politifolk har mistet livet og er blevet martyrer for vor frihed, siger Ghani via et videolink til Johns Hopkins School of Advanced International Studies i USA.

I den periode, som den afghanske præsident gør status over, er der blevet dræbt 58 amerikanere i Afghanistan.

/ritzau/Reuters

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland