Gå til hovedindhold
Lokalt

Sankthans-festerne reddet: Afbrændingsforbud er ophævet

19-06-2018 KL. 13:07
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Hvis arrangørerne af de aflyste bålfester ellers kan nå at stable deres aflyste arrangementer på benene, så er sankthansfesterne reddet i Skive og  Holstebro kommuner.

Det står klart efter, at Nordvestjyllands Brandvæsen har ophævet afbrændingsforbuddet med omgående virkning.

Samtidig står det klart, at arrangørerne af det store sankthansbål i Skive, Byens Bål, ikke kan ændre mandagens annullering af arrangementet på lørdag.

- Afbrændingsforbuddet er ophævet, men pas stadig på i naturen, lyder formaningen fra brandvæsnet.. 

Naturen er nemlig fortsat meget tør, oplyser Nordvestjyllands Brandvæsen, der dog har vurderet, at afbrændingsforbuddet kan ophæves pr. 19. juni 2018, gældende for kommunerne: Lemvig, Holstebro, Struer og Skive. 
 
- Vi opfordrer fortsat til yderste forsigtighed og omtanke, ikke mindst i forhold til ukrudtsbrænderne, der er årsag til særligt mange brande i sommerhalvåret ligesom de forestående sankthansbål kræver den største opmærksomhed, udtaler beredskabschef Claus Bo Pedersen.
 
Nordvestjyllands Brandvæsen vil fortsat følge udviklingen og er klar til at indføre afbrændingsforbud igen, hvis det skulle blive nødvendigt. 

Beredskabet indskærper, at følngende krav til sankthansbålet fortsat overholdet:
(I vindens retning fordobles afstanden)

• Minimum 200 meter fra stråtækte huse, nåletræsbevoksninger, hede, klitter samt ved oplag af brandfarlige stoffer og andet letantændeligt materiale 

• Minimum 60 meter fra letantændelige markafgrøder 

• Minimum 30 meter fra bygninger med hårdt tag 

• Er der tale om hård vind (10,8-13,8 m/sek.) eller højere vindhastigheder, er det forbudt at tænde bål. Der gives ikke dispensation herfor grundet omstændighederne
 
Sørg derudover for at iagttage disse forholdsregler: 

• Placér bålet med omtanke 

• Brug aldrig brandfarlige væsker, når bålet tændes 

• Hold øje med bålet og forlad det først, når ild og gløder er helt slukket, eftersluk med vand

• Hvis det er meget tørt eller blæser kraftigt, så lad være med at tænde bålet • Hav slukningsmidler klar i nærheden af bålet 

• Inden du tænder, skal du sikre dig, at der ikke er dyr, der har taget ophold i dit bål • Du skal have lov af ejeren til at bruge arealet, hvor bålet skal placeres
 
Ved afbrænding af sankthansbål vil det altid være arrangøren/den bålansvarlige, som tager den endelige afgørelse om forsvarligheden af bålafbrændingen. Hvis der er tvivl, startes bålet ikke.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Sport

Liverpool vil fortsætte samarbejdet med indkast-træner fra Skive Liverpool vil fortsætte samarbejdet med indkast-træner fra Skive

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland